Og hvordan ser programmet så ud i år? Hvis du spørger mig, er det en blandet størrelse. På headlinerniveau er der blevet fornuftig plads til både helt nye stjerner som Cardi B og Travis Scott, etablerede navne som Janelle Monáe, Robyn og Vampire Weekend og et ordentlig kig i den musikhistoriske krukke med The Cure, Robert Plant, Underworld og naturligvis Bob Dylan.
Kigger vi på genrefordelingen, ser den en anelse mere skæv ud. Det er et forbandet stærkt år på den elektroniske front, med masser af solide house, techno og ambient-navne - bare ikke rigtig den store headliner, fraregnet Underworld, som er lidt i sin egen kategori. Skellene mellem elektronisk, pop og r'n'b/hip-hop er dog efterhånden ret så udvisket, og man må forvente, at både Cardi B, Travis Scott, MØ og Robyn kan levere gedigne aften- og nattefester på Orange.
 |
| Julien Baker |
For den alternative rock, eller indierocken, eller hvad vi efterhånden skal kalde det, er det ligeså et mellemår. Det er nu ikke fordi jeg har behov for at trække navne som Bon Iver eller The National eller andre indie-turned-stadion-navne af stalden, men det sidste halvandet års tid er der faktisk sket en hel del i vækstlaget, så det ærgrer mig at se et program uden navne som Soccer Mommy, Snail Mail, Kacey Musgraves eller U.S. Girls, ligesom Kurt Vile eller danske navne som Aksglæde, Oh Land og Katinka havde pyntet.
Også programmet for musik fra andre dele af verden end Europa og Nordamerika lader lidt tilbage at ønske. Det sydamerikanske program er forudsigeligt: Et par colombianere, og så en gammel brasiliansk legende i skikkelse af Jorge Ben Jor - dem har vi efterhånden set et par stykker af på det seneste. Og det afrikanske program er også uden den forfriskende kant af nye fusioner, vi har set fra især Uganda de sidste par år.
Jeg plejer også på denne plads at forholde mig til, om nogen af de andre store festivaler har nuppet guldæg for næsen af den orange storebror - og konstateringen i år må være... ikke rigtig. Det er ærgerligt at se kitschfestivalen Tinderbox løbe af med et så spændende nyt navn som Billie Eilish, og jeg havde personligt gerne set The Good, The Bad & The Queen, Kamasi Washington eller Elbow fra Heartlands program. Northside excellerer endnu engang i at plukke known winners fra tidligere Roskilde-år, men udover førnævnte Kurt Vile, som spiller i Aarhus, havde jeg også gerne set The Streets' comeback på Orange. Smukfest må generelt gerne beholde deres elendige skrammel for sig selv, men jeg kan ikke lade være med at tænke, hvor grineren og passende i disse firsernostalgiske tider at knalde Anne, Sanne og Lis på Arena en aften. Nuvel - metervare og folkelighed er ikke Roskildes brand, men det havde været modigt. Hvis vi kigger ud i Europa, kunne det have været grineren med Weezer (spiller blandt andet Holland og Tyskland i dagene omkring Roskilde) eller Kylie (spiller blandt andet Glastonbury og Werchter), men ellers er der ikke nogen store, turnerende navne, man har glippet.
 |
| Lydmor |
Nok om alt det, der ikke spiller på Roskilde - for som sædvanligt har det været svært for mig at koge ned til de sædvanlige 50 navne. Alle ovenstående anker til trods er det nemlig nok engang lykkedes bookingteamet at sammensætte den mest interessante og varierede musikpalette i hele Nordeuropa - og hurra for, at vi har den lige i baghaven! Du skal naturligvis kigge langt efter de mest mainstream headlinere i min liste, ligesom kunstnere som Jungle, Julia Holter, Sharon Van Etten, Yves Tumor og Maggie Rogers er vejet og fundet for et par kilo for kedelige. Without further ado (der har vist været rigeligt med udenomssnak) - årets 50 udvalgte er her, og du kan følge med og få lyd til på playlisten her:
50-41) Verden rundt med genrefornyere, fusionister og gryden med eksperimenter!
50) BOMBINO (NE) (desert blues/rock), Arena, torsdag, 19.00
Den nigerske ørkenbluesmester Bombino har fået lov at hvirvle støvet op på selveste Arena med en tidlig aftenlektion i virtuose guitartrillerier og malende grooves fra den yderste sahel. Bombino har tidligere arbejdet med navnkundige folk som Dave Longstreth (Dirty Projectors) og Dan Auerbach (The Black Keys), og er generelt et af de tungeste navne på årets afrikanske program. Tjek det ud!
49) SOFIANE SAIDI & MAZALDA (DZ) (raï/electronica), Pavilion, lørdag, 18.15
Vi rykker lige om på den anden side af Sahara til Algeriet, hvorfra vi har fornøjelsen af Sofiane Saidi, der har gang i at forny det nordafrikanske firsermusikfænomen raï, og blandt andet leger med elektronikere som Ammar 808 og Acid Arab i processen. Saidis musik smager af roots, gamle strengeinstrumenter og skæve synthesizere.
48) BOUNDARIES (DK) (postpunk), Rising, tirsdag, 20.00
Fra ørkenen til stenbroen og københavnske Boundaries, der gør sig i mørk post-punk, med smag af navne som Joy Division og, lidt nyere, Preoccupations. Det er en forbandet svær genre at skille sig ud fra mængden i, men Boundaries gør det ganske godt, hvilket den toneangivende radiostation KEXP da også var enige i, da de besøgte SPOT tidligere på året. Det er megatungt og dystert, og næsten lidt ærgerligt at det skal foregå udendørs i dagslys - men det skal nok blive OK alligevel.
47) FATOUMATA DIAWARA (ML) (folk/soul), Avalon, torsdag, 21.00
Fatoumata Diawara fra den stolte musiknation Mali er en anbefaling direkte fra min mest Afrika-kyndige ven, der i øjeblikket henslæber tiden i udenrigstjeneste i Addis Ababa. Rygtet siger, at hun er en gribende performer og medbringer et solidt orkester, så det kan blive en fin aftentime på Avalon!
46) FUNERAL FUTURE (DK) (techno), Countdown, søndag, 23.45
Der er absurd meget ild i den københavnske technoscene for tiden. Selveste Resident Advisor havde sidste år næsen godt og grundigt i det vækstlag af 140 bpm-dj's, som særligt under vingerne af den internationalt fremadstormende Najaaraq Vestbirk, aka Courtesy, bobler lige så vildt som punkscenen omkring Mayhem og Posh Isolation i starten af årtiet. Funeral Future er, sammen med også Roskilde-aktuelle Schacke, en del af netop Vestbirks nye Kulør-label, og har fået lov at spille så uhørt sent i warm-uppen som 23.45, og så endda på festivalens førstedag - sikke et kickoff!
45) THROWING SNOW (UK) (ambient/industrial), Apollo, fredag, 22.00
Vi bliver i det elektroniske med London-baserede Throwing Snow, som spiller på en overcrowdet fredag aften, i konkurrence med blandt andre Rival Consoles, Lydmor, Sophie og Underworld. Vi har her at gøre med et krydsfelt mellem Manchester-techno og ambient, hvilket passer fint til solnedgangstimen på Apollo. Tjek det ud, hvis du er glad for Bonobo, Nathan Fake eller Pantha Du Prince.
 |
| Dzambo Agusevi Orchestra |
44) DZAMBO AGUSEVI ORCHESTRA (MK) (balkan/big band), Avalon, søndag, 15.00
Det er, så vidt jeg husker, efterhånden et par år siden, Roskilde har præsenteret et af de store, stærke, østeuropæiske brass bands. Det er nu heller ikke en genre, jeg følger så meget med i, for meget af det er sgu det samme. Jeg har dog god fidus til nordmakedonske Dzambo Agusevi Orchestra, der er endt med et stærkt slot søndag eftermiddag, hvor man lige præcis har behov for et slag messingblæsere fra Balkan!
43) ROSALÍA (ES) (flamenco/elektropop), Avalon, onsdag, 21.30
Rosalía skabte i den grad rystelser i 2018, og det er vanlig skarphed fra bookingteamet, at hun selvfølgelig skal stå med halvstore typer på festivalens førstedag. Albummet El Mal Querer endte på en sjetteplads på Pitchforks top 50 (hvilket i øvrigt er tredjehøjst for Roskilde-aktuelle artister - Robyn og DJ Koze ligger over), og hypen omkring Rosalías originale, finurlige flamencofornyelse rækker vidt - blandt andet til samarbejder med både James Blake og Pharrell Williams. Forvent et eklektisk mix af flagrende folklore og dampende intimitet.
42) M. REXEN (DK) (indie/psychedelic), Rising, mandag, 20.00
På overfladen lyder M. Rexen som i familie med Blaue Blume, Június Meyvant og Hymns From Nineveh, men graden af legesyge og eksperimenter er en del højere her. Rexen og hans ni mand høje liveorkester præsenterer en potpourri af folk, afrobeat, psykedelika, og det bliver en fejring af livet, musikken og vildskaben mandag aften på Rising!
41) LA PAYARA (CO) (folktronica), Gloria, lørdag, 23.45
Folktronica er en løjerlig genrebetegnelse, der har været klistret på lidt af hvert fra alverdens verdenshjørner, men det passer meget fint på colombianske La Payara, som er endnu en gren på det efterhånden ret vildtvoksende træ af især colombianske og peruvianske producere, der roder rundt med stenede beats, kradsende synths og folkemusikalske klange. Tænk Systema Solar, Dengue Dengue Dengue og resten af familien. Lørdag nat er helt perfekt til at sumpe lidt hen på Gloria til nogle farver og noget tung bas.
40-31) Alskens guitarringlerier, lidt globale urban sounds og fucking Sebbersund.
40) MALL GIRL (NO) (indierock), Rising, tirsdag, 18.30
Der er gang i noget sindssygt interessant i den norske undergrund - nemlig finurlige guitarorkestre med hang til eksperimenterende, math rock-lignende beats og riffs. Sidste år havde vi besøg af Pom Poko, og i år spiller både Heartbreak Satellite og Mall Girl i opvarmningsdagene. Bands som disse er hjulpet godt på vej af det fantastiske Urørt-program på NRK P3, som virkelig formår at formidle ny musik på en måde, man kan være misundelig på i disse DR-sparetider. Det er bands, der lyder som tidlig Foals tilsat skandinavisk blåøjethed. Så fint!
39) 700 BLISS (US) (electronica), Gloria, fredag, 02.30
Det sene natteslot på Gloria kan næsten kun være spændende. Hvem fanden booker man til at kunne lave nattefest på en tilstrækkelig snæver måde til at få lov at spille på festivalens mindste og fineste scene? 700 Bliss eksempelvis - og jeg kan godt love, at det ikke er det eneste nattenavn på Gloria, der er at finde på denne liste. 700 Bliss er fra Philadelphia, hænger tæt sammen med det stærke Discwoman-kollektiv, der også tidligere har været at finde på Dyrskuepladsen. Der er tale om en jordomrejsende, samplemættet og beskidt lyd, helt perfekt til at skrue lidt op for klubsveden efter Robyns scandipoppede sejrsgang på Orange tidligere samme aften.
 |
| Black Midi |
38) BLACK MIDI (UK) (mathrock/progressiv), Pavilion, fredag, 21.00
De engelske teenagere i Black Midi er enhver musiknørds drøm! Fire unge gutter, der stort set ikke har udgivet noget, men som turnerer i den londonske undergrund som en genkomst af hedengangne Battles, der næsten gjorde math rocken tilgængelig midt i 00'erne. KEXP fangede gutterne til Iceland Airwaves sidste år, og det var hektisk og hæmningsløst - det bliver det også på Pavilion!
37) ROLLING BLACKOUTS COASTAL FEVER (AU) (indierock/garage revival), Pavilion, onsdag, 20.15
Lad os bare kalde dem RBCF - gutterne fra Melbourne, som udgav debutplade på Sub Pop sidste år, og så er man altså noget ved musikken. Vi har at gøre med en ret straight forward indierocklyd, der smager af Nikolai Fraiture-baslinjer og solskin, og det er bandet, du ikke vidste du havde brug for.
36) CYPRESS HILL (US) (hip-hop), Arena, lørdag, 02.00
West coast-legenderne Cypress Hill har været lidt et wildcard for mig at placere på denne liste, og det blev ikke nemmere af, at hiphop-veteranerne ret overraskende fik lukkeslottet på Arena. Jeg havde forestillet mig sen eftermiddag eller tidlig aften på Orange, men på en måde er det mere interessant, at Cypress Hill får lov at smække igennem om natten, end at folk havde siddet på deres flade og vugget med i deres hættetrøjer ude på plænen. Jeg tror, det bliver en fin koncert - men det har det med at blive liiidt ensformigt med halvfemserhiphoppen, så jeg kan godt finde på et par steder, jeg hellere vil være lørdag nat...
35) NURI (TN) (folktronica), Countdown, søndag, 16.30
Tunesiske Nuri er baseret i København, og måske er det derfor, han får lov at spille i warm up-dagene, som ellers plejer at være reserveret til det nordiske vækstlag. Alt godt med det, for det er også ab und zu fint med lidt variation i lydbilledet på Rising og Countdown. Nuri er et spændende navn i det travle krydsfelt mellem electronica og folklore, så det bliver en fin lille omgang søndag eftermiddag.
34) HJALTE ROSS (DK) (indie/singer-songwriter), Rising, søndag, 14.00
Vi bliver i opvarmingsdagene med et lidt mere traditionelt navn i den danske singer-songwriter Hjalte Ross, der har den tvivlsomme ære at være festivalens allerførste optrædende søndag klokken 14. Så er vi ligesom i gang. Ross har en strygersektion med på den lille scene, hvilket jo aldrig er en dum idé, og i det hele taget skriver den unge mand rigtig fin singer-songwriter-folk. Han præsenteres som aalborgenser, men en af de små hemmeligheder er, at Ross er fra solskinshalvøen Sebbersund, som jeg har et ret nært forhold til, og har indspillet sin debutplade (med Nick Drake og Pink Floyds gamle tekniker John Wood) i gode gamle Dreamland i Nibe. 9240 never dies!
 |
| The Garifuna Collective |
33) THE GARIFUNA COLLECTIVE (BZ) (afro-caribisk), Avalon, fredag, 21.00
The Garifuna Collective er fra Belize, hvis du skulle være i tvivl om forkortelsen, og de fucking rykker! Baghistorien: Garifuna er et arawakisk-afrikansk folkefærd, der har blandet blod på St. Vincent i Caribien, og senere, mere eller mindre frivilligt, er relokeret til blandt andet Belize og Honduras - og fredag står en flok af dem altså på Avalon. I et svagt år for den afrikanske og sydamerikanske musik, er dette klart det mest interessante orkester - hvis du skal tages i nakken af roterende polyrytmik, percussionparader og fodflyttende grooves, er det altså her, du skal kigge hen. Afrikansk møder caribiansk, og det bliver simpelthen en fest!
32: JOHNNY MARR (UK) (postpunk), Arena, fredag, 21.00
Fredag aften er et clusterfuck af spændende navne, blandt andet den tidligere The Smiths-guitarist Johnny Marr, der går på scenen samtidig med Black Midi og The Garifuna Collective, nemlig fredag klokken 21. Det er altid en anelse svært at vurdere kunstnere, der primært er på plakaten qua deres meritter i tidligere orkestre, og således kan Johnny Marr heller ikke klemme sig længere op ad listen end nummer 32. Det er lidt stenet for alle, når folk bare kommer for at høre de gamle hits, men både David Byrne og Damon Albarn har tidligere vist, at det kan fungere rigtig godt. Nu må vi se.
31) NICOLA CRUZ (EC) (electronica/ambient), Apollo, fredag, 20.00
Der står Nicolas Jaar malet ud over ecuadorianske Nicola Cruz, der spiller i den lave sol på Apollo fredag aften - en perfekt stener inden det går løs på årets i mine øjne tættest pakkede aften. Til dig, der slet ikke er med på Jaar-referencen, er der her tale om downtempo electronica med det rette skvæt skramlende, sydamerikanske analoge instrumenter og mumlende vokal.
30-21) Indievenner, erfarne danskere og powerwomen.
30) STELLA DONNELLY (AU) (indie/folk), Gloria, torsdag, 12.45
Gloria ved middagstid kan være et utaknemmeligt tidspunkt, for der bliver heksevarmt, hvis vejret er godt. Det taler klart imod Stella Donnelly, men den charmerende, australske indie-folk'er har nu udgivet et fint debutalbum på Secretly Canadian. Lyden bliver til tider en smule skrattende for mig, og derfor ligger Donnelly ikke lige så højt som nogle af de andre stærke kvindelige singer-songwritere på årets program.
29) LOWLY (DK) (indie/synthpop), Pavilion, fredag, 14.00
Jeg så lidt af Lowly på Heartland sidste weekend, og det var altså ikke helt oppe at ringe midt i dagslyset. Derfor er det også forbandet ærgerligt, at det unge danske orkester skal spille fredag klokken 14 på Pavilion. Stik dem Gloria om natten, så havde de ligget i min top 20! Vi har at gøre med meditativ, drømmende indiepop med mørke synthflader og skæve beats.
 |
| Christine & The Queens |
28) CHRISTINE & THE QUEENS (FR) (elektropop/funk), Arena, onsdag, 00.30
Jeg har ikke været helt overbevist om Héloïse Letissier og hendes Christine & The Queens-projekt, men nogle gange skal man lade Roskildes programlægning guide sig lidt, og når man har givet franskmanden lukkeslottet på Arena onsdag, må det være fordi man tror på at det kan løfte sig en del. Vi har at gøre med intelligent, elegant og underspillet elektropop fra øverste hylde, og jeg forestiller mig et show, der kan sætte et flot punktum på førstedagen!
27) JANELLE MONÁE (US) (r'n'b/funk), Orange, søndag, 19.30
Åh, jeg har så svært ved at placere Janelle Monáe på den her liste. Jeg synes sjældent, det er rigtig fedt med de der store, amerikanske popproduktioner og deres distance og koreograferethed, men det er svært at ignorere Monáes forfriskende funky take på moderne mainstream R'n'B - og naturligvis også hendes to vildt hypede Roskilde-koncerter i '11 og '12. Når hun er bedst, er der smurt Prince og St. Vincent ud over det hele, men kommer vi til at mærke hende på Orange, eller bliver det timet, tilrettelagt og upersonligt?
Det er faktisk lykkedes mig at gå ret meget uden om Søren Huss - for 00'er-nostalgikere naturligvis bedre kendt som "ham fra Saybia". Den sorgtunge debutplade Troen & Ingen fra 2010 var ganske smuk, og jeg tror, jeg har haft svært ved at ryste den af mig og kigge ud på en ellers ganske dygtig lyrikers og sangskrivers værk. Det skal der laves om på! Huss har fået en ret utaknemmelig opgave på Arena klokken 14, hvor der kan være urimeligt varmt og støvet - men på den anden side er der ikke så meget andet at lave på det tidspunkt, så hvorfor ikke kigge forbi?
25) SPEAKER BITE ME (DK) (støjrock), Pavilion, torsdag, 00.00
Speaker Bite Me er sådan en stille mastodont på den danske musikscene. Altså ikke stille rent musikalsk, bevar mig vel, men et orkester der ikke sådan har gjort det store væsen af sig udenfor deres egen snævre niche. De har fået lov at spille midnatsslottet på Pavilion, hvilket er ret ideelt til eksperimenterende, støjende rock. Kvartetten har været i gang siden midthalvfemserne, men har holdt 11 års albumpause forud for sidste års imponerende Future Plans. Lydslægtskabet med 00'erfænomener som epo-555 og Under Byen er tydelige, og Speaker Bite Me er et kærkomment brøl fra den måske mest vildtvoksende æra i dansk indierock.
24) GIORGIA ANGIULI (IT) (techno), Apollo, torsdag, 22.30
En italiensk DJ er en sjælden fugl på vores breddegradder, men ikke desto mindre passer florentinske Giorgia Angiuli godt ind i tidens hurtige, københavnske technolyd. Hun udgiver blandt andet på det toneangivende tyske label Stil vor Talent, og kombinerer four-to-the-floor, synthesizerhåndværk og skæve, perkussive indfald torsdag i solnedgangstimen på Apollo.
23) MØ (DK) (pop), Orange, torsdag, 22.00
Det bliver næsten helt sikkert en storsejr for MØ på Orange, men jeg kan være nervøs for, om det bliver lidt en reprise af sidste gang. Hvorfor har man ikke turdet opgradere til klokken 01-slottet? Og kan MØ blive ved med at have nye tricks i posen? Man skal efterhånden have været ret grundig, hvis man har undgået at se frøken Ørsted på en af landets store scener - og denne gang bliver endnu en sikker og smittende hitparade med godt med fællessang og kram og dans. Og det er jo også ret dejligt.
 |
| Lucy Dacus |
22) LUCY DACUS (US) (indie), Pavilion, torsdag, 16.00
Lucy Dacus er en tredjedel af den hypede unge indietrio Boygenius, og spiller lige inden makkeren Julien Baker torsdag eftermiddag på Pavilion. Det kunne have været lækkert med Gloria, men hypen har trods alt nok været for stor - to Pitchfork-anmeldelser omkring 8.0 er jo ikke sådan at kimse af. Dacus er den rockede trilling i banden, og er ikke bange for at omgive sin runde, kraftige klang med distortion.
21) GIRLPOOL (US) (indie), Pavilion, søndag, 20.15
Girlpool er en indieduo fra Los Angeles, der har en vidunderlig DIY-lyd, og trækker veksler både på grungen og på den tidlige 10'er-westcoastlyd a'la Best Coast og Wavves. En slags californisk spejling af hypede navne som Snail Mail og Soccer Mommy. Jeg er vild med at der begynder at dukke flere af disse øvelokaleromantiske små artister op fra den amerikanske muld, og jeg håber jeg når forbi Girlpools besøg på Pavilion!
20-11) Eftertænksomhed, kærlige drømmerier og nattefester.
20) CRACK CLOUD (CA) (postpunk/kraut), Gloria, torsdag, 22.30
Torsdag aften spiller canadiske Crack Cloud ovre på Gloria, og her står den på knoklet postpunk fra et 8-9 mand stort kollektiv. Der er klare referencer til krautrocken, til Talking Heads, til XTC og til LCD Soundsystem, og jeg forventer en spærngfarligt tight og ganske dansabel affære!
19) HÔY LA (NO) (triphop), Rising, mandag, 21.30
Norske Hôy La er det øverste warm up-navn på årets liste, og lyder så meget som Portishead, at det næsten er for meget - men der er tilsat en vis portion dyster, nordisk '10er-melankoli, og det kan blive helt fantastisk i aftensolen på Rising!
18) THE CURE (UK) (alternativ rock/postpunk), Orange, lørdag, 23.00
Det er lidt bedragerisk, når Roskilde markedsfører The Cures kommende maratonkoncert på Orange som noget helt særligt - de britiske legender spiller altid lange koncerter nu til dags, og det var også tilfældet, da de sidst var forbi Dyrskuepladsen i 2012. Den var lidt lang at komme igennem, og spoiler alert'en må være, at hits'ene plejer at komme til sidst - så kom forbi omkring klokken 01. Det skal nok blive rigtig godt og alt det der.
17) RIVAL CONSOLES (UK) (ambient techno), Gloria, fredag, 22.30
Det er et godt år på den elektroniske front, og et godt eksempel er engelske Rival Consoles, som desværre spiller Gloria på den travle, travle fredag aften. Det er nu ikke et "desværre" på grund af Gloria, for jeg synes det er så fedt, når man en gang imellem trækker nogle af de mere ambiente og industrielle elektroniske navne herind, i stedet for at give dem et røvsygt eftermiddagsslot ude på Apollo. Rival Consoles gør sig netop i varm, ekspressiv ambient techno, som kan være lige dét underspillede knytnæveslag, man har brug for på vej ud i Roskilde-natten.
 |
| Spiritualized |
16) SPIRITUALIZED (US) (indie/folk), Avalon, fredag, 17.00
Spiritualized er på én gang en stor og en ret stille tilstedeværelse i den alternative musik. En kunstner med en dedikeret følgerskare og ikke alt for store kommercielle armbevægelser - men til gengæld ret store musikalske ditto! Jason Pierce har med skiftende besætninger finpudset sin orkestrale, akustiske poplyd siden starthalvfemserne, og stadig ikke mere mesterligt end på mesterværket Ladies And Gentlemen We Are Floating In Space fra 1997. Gennemgående flotte Pitchfork-anmeldelser vidner om en stor sangskriver, og Avalon bliver fyldt med dur-akkorder og smil fredag eftermiddag.
15) DJ KOZE (DE) (techno), Apollo, lørdag, 02.00
Tyske DJ Koze lukker festen i år, og han er ikke hr. Hvemsomhelst. Selvom man ikke skal måle en DJ på sine albumanmeldelser, endte Knock Knock som tredjebedste album hos Pitchfork sidste år. Koze er hyret til at få den sidste Roskilde-nat til at føles uendeligt lang - på den gode måde. Det er top qualität aus Kompakt, og ikke så snævert, at det gør noget.
14) KHRUANGBIN (US) (psykedelisk/funk), Avalon, lørdag, 13.00
Den psykedeliske, texanske trio Khruangbin er vokset på mig i løbet af foråret, men et slot klokken 13 på sidstedagen er simpelthen ubarmhjertigt! Den skal trækkes op på dubbede grooves, guitarfigurer og måske en white russian eller to. Men når det er sagt, så tror jeg faktisk det bliver ret fedt - den nye plade, Con Todo El Mundo, er lidt mere funky og udadvendt end debutpladen, men det er stadig guitarfigurerne der spiller den absolutte hovedrolle.
13) SOPHIE (UK) (elektropop), Apollo, fredag, 00.00
Det er efterhånden længe side, at "BIPP" skød skotske SOPHIE ind på radaren som noget, ingen havde hørt før, og som var næsten så tyggegummiplastisk og kompromisløst kitschet, at det var for meget - og derfor blev det et kæmpe kulthit. Det er som om, tiden kun er blevet mere moden til alternativ og beskidt elektropop. Det er rigtig ærgerligt, at Sophie spiller lige midt imellem Lydmor, Underworld og Robyn fredag aften, for jeg håber sådan, nogle eventyrlystne sjæle finder vej til Apollo. Jeg er selv megameget i tvivl om, hvad jeg skal.
12) BLAWAN (UK) (industrial techno), Apollo, torsdag, 02.30
Vi bliver i den britiske undergrund, men i den mørkere del, med produceren Blawan, der gør sig den slags industriel techno, der vokser så mangfoldigt på den engelske elektroniske scene - godt, dubsteppen led en stille død midt i '10erne, så der kunne blive plads til noget rigtig musik! Det er fedt, at man er begyndt at bruge det helt sene Apollo-slot til noget, folk faktisk fatter, også selvom de ikke er på stoffer (selvom jeg nu også godt kan savne DJ Nigga-Fox-æraen). Det bliver beskidt, mørkt og de sidste krampetrækninger!
11) SIDNEY GISH (US) (indiepop), Gloria, fredag, 13.00
Sidney Gish fra Boston skriver simpelthen noget af det mest charmerende indiepop, jeg længe har hørt! Hun er ikke lige så skramlet som nogle af sine kontemporære DIY-typer, men smager snarere lidt af The Whitest Boy Alives klare, kærlige lyd. Hun har varmet op for Pitchforks album of the year-kunstner Mitski, og har fået solid hype hos Stereogum. Alle mainstream-typerne skal helt sikkert se Jada ovre på Avalon eller skrækkelige CupcakKe på Apollo, men dét her er altså den gladeste måde at starte sin fredag på! <3
 |
| Underworld |
10-6) Kompromisløst - og kompromisløst smukt!
10) UNDERWORLD (UK) (techno), Arena, fredag, 23.30
Det er superstenet at man har givet Underworld et 23.30-slot, men alle de gamle originaler fra midthalvfemserne skal måske også nå at være med, inden de skal hjem i seng. Alle kender "Born Slippy", og ikke alle elsker den, men det handler om at forstå den i sin samtid - som et vræl fra de beskidte, britiske Trainspotting-halvfemsere, hvor Faithless, Groove Armada og The Chemical Brothers var dagens orden, og hvor et rave var et fucking rave. Giv os det!
9) LYDMOR (DK) (pop/elektro), Avalon, fredag, 23.00
... og nærmest lige oven i Underworld spiller fantastiske Lydmor, som virkelig er kravlet ind under huden på mig dette forår - sikke et clash! Jeg er vild med Lydmor, fordi hun har et pop-øre som MØ, og en kant og kraft som snydt ud af næsen på legendariske The Knife. Sidste års I Told You I'd Tell Them Our Story er et fremragende album, og fredag aften på Avalon har Lydmor alle chancer for at skabe sin karrieres højdepunkt, og en koncert, vi kommer til at tale meget om fremover!
8) JULIEN BAKER (US) (indie/singer-songwriter), Pavilion, torsdag, 18.00
Åh, jeg bliver så melankolsk af alle de der unge indiekvinder, som sender én durk tilbage til starttyverne. Der er mange lige for tiden, og jeg ved ikke om de er særligt gode, eller om de bare rammer plet hos et menneske på vej mod de 30. Julien Baker opererer i spektret imellem smuk, følsom indiepop og kraftfulde eksplosioner af desperation og håb. Pavilion torsdag er et svært slot, især når fucking Lemaïtre larmer på Apollo samtidig, men jeg håber, Baker skaber en boble stor nok til at lukke os alle ind.
 |
| K-X-P |
7) K-X-P (FI) (psyikedelisk/krautrock), Gloria, lørdag, 01.30
For nogle år siden endte jeg til en sveddryppende koncert med Blood Sport inde på Gloria en sen nattetime med mine makkere Andreas og Andreas. Siden har jeg ledt efter et orkester, der kan skabe den samme støjende, intense natteoplevelse, og nu tror jeg den er hjemme: Finske K-X-P lukker Gloria lørdag nat, og selvom The Cure sikkert stadig er i gang, og både Cypress Hill og DJ Koze er på vej på scenen andetsteds, tror jeg, jeg ender med at forvilde mig herind og lukker årets festival med et finsk syretrip af insisterende trommer, messende vokaler og uendelige guitarloops. Hvis du tør gå glip af de store navne, og gå på opdagelse, så kom med!
6) SPLEEN UNITED (DK) (synthpop/acid), Arena, torsdag, 02.00
Århus-bands'ene Spleen United og VETO ejede dansk musik et par år i sidste halvdel af '00erne som to sider af en mønt. VETO var den ekspressive, fortællende forside, Spleen United den mørke og udsyrede bagside. VETO åbnede Orange med fællessang, Spleen United lukkede Arena med rave. Og nu er de tilbage, fanme! Efter på mystisk vis at have smadret sig selv ud af billedet til en koncert på Northside i 2013 i et helvede af ophobede frustrationer, er et af landets bedste livebands tilbage. Der er ikke noget ny musik endnu, men Spleen United skal genindtage Arenas natterum på ryggen af deres formidable bagkatalog - den stenede Godspeed Into The Mainstream, hitpladen Neanderthal og den syrede School of Euphoria. Hold kæft jeg glæder mig til det her!
5-1) Legender og toneangivere i flere former.
Selvfølgelig skal jeg se Bob Dylan. Jeg er ellers ikke så god til de der lange legendekoncerter på Orange, og det er altså heller ikke sikkert, jeg bliver hængende alle tre timer, som det sikkert bliver til. Der er jo også en fremtid at lytte til. Men selvfølgelig skal jeg se Bob Dylan, selvfølgelig skal jeg mærke historiens vingesus og arven fra '68. Forhåbentlig i solskin og med en tåre i øjenkrogen.
Jeg har en særlig relation til Tears For Fears' debutplade, The Hurting, fra 1983, for den er helt skamløs med sine sirupstunge synthesizers og processerede percussions. Det er lidt spøjst at slotte et så stort navn allerede onsdag klokken 18, og jeg forestiller mig både at det bliver lidt af et cirkus at komme ind, og at det kommer til at smitte negativt af på Silvana Imams Orange-åbning samtidig. Men vi kommer da i hvert fald i gang med et brag - og tak for det!
Torsdag aften. Hele Danmarks MØ har samlet Roskilde til fællessang og hvidvinsbrandert. Men netop som popstjernen er i gang med sidste runde på Orange, stimler en inkarneret flok sammen i et lidt mørkere hjørne af festivalen. På Avalon, hvor en af tidens mest hypede technoproducere, engelske Jon Hopkins, er klar til at give tørre tæsk. Hopkins var et af de allerhøjeste navne på min Roskilde-ønskeliste i år, og jeg tror det bliver frådende beskidt og tindrende smukt. Hvis du tør binde an med industrial, der veksler mellem knusende beats og symfonisk opbyggelighed, så skal du med her. Det bliver vildt, altså.
Det er som om, de tektoniske plader i musikbranchen har forskubbet sig siden Vampire Weekend sidst var albumaktuelle med den fremragende Modern Vampires of the City i 2013. Det var på toppen af et fuldstændig mageløst indie-årti, hvor navne som Arcade Fire, Grizzly Bear, The National, Fleet Foxes og VW themselves var spydspidser for en fantastisk understrøm af kreativitet. Mange er forsvundet siden da, nogle er blevet store og fortyndede som dårlig saftevand (det er jer, The National og Arcade Fire!) - og Vampire Weekend? De har bare holdt deres kæft et halvt årti, skiftet lidt ud i besætningen, er flyttet til vestkysten, og er nu tilbage. Og ved du hvad? De lyder som sig selv - heldigvis, for ingen kan spille solen op som Ezra Koenig og hans kumpaner. Lige siden den flabede collegelyd på debuten har Vampire Weekend været garant for smilende underfundighed og kreative krøllerier. Vi skal danse til "A-Punk", vi skal synge med til "Ya Hey", men gad vide hvor mange vi bliver? Det er modigt at sætte et band uden egentlige hits på Orange på dræberslottet klokken 19.30, og det kan risikere at blive en halvtom affære. Jeg havde altså foretrukket Arena, men jeg er sikker på det bliver et par skønne timer.
Robyn. Endelig. Det bliver årets store scoop, når den svenske teenagestjerne-turned-elektropodronning holder hof på Orange fredag nat. Jeg missede hende på skammelig vis både i '08 og '10, så nu er det nu! Selvfølgelig glæder jeg mest til alle hits'ene fra den formidable Body Talk, men den nye plade kan også noget, og jeg forventer intet mindre end en magisk, melankolsk nattefest med knyttede næver og kærlighedserklæringer. Hvis Robyn rammer den lige i røven, bliver det en af dem vi kommer til at tale om, når vi bliver gamle!
De 50 navne på programmet:
Søndag:
14.00: Hjalte Ross (Rising)
16.30: Nuri (Countdown)
23.45: Funeral Future (Countdown)
Mandag:
20.00: M. Rexen (Rising)
21.30: Hôy La (Rising)
Tirsdag:
18.30: Mall Girl (Rising)
20.00: Boundaries (Rising)
Onsdag:
18.00: Tears For Fears (Arena)
20.00: Bob Dylan with his band (Orange)
20.15: Rolling Blackouts Coastal Fever (Pavilion)
21.30: Rosalía (Avalon)
00.30: Christine & The Queens (Arena)
Torsdag:
12.45: Stella Donnelly (Gloria)
14.00: Søren Huss (Arena)
16.00: Lucy Dacus (Pavilion)
18.00: Julien Baker (Pavilion)
19.00: Bombino (Arena)
21.00: Fatoumata Diawara (Avalon)
22.00: MØ (Orange)
22.30: Crack Cloud (Gloria)
22.30: Giorgia Angiuli (Apollo)
23.30: Jon Hopkins (Avalon)
00.00: Speaker Bite Me (Pavilion)
02.00: Spleen United (Arena)
02.30: Blawan (Apollo)
Fredag:
13.00: Sidney Gish (Gloria)
14.00: Lowly (Pavilion)
17.00: Spiritualized (Avalon)
19.30: Vampire Weekend (Orange)
20.00: Nicola Cruz (Apollo)
21.00: Johnny Marr (Arena)
21.00: The Garifuna Collective (Avalon)
21.00: Black Midi (Pavilion)
22.00: Throwing Snow (Apollo)
22.30: Rival Consoles (Gloria)
23.00: Lydmor (Avalon)
23.30: Underworld (Arena)
00.00: SOPHIE (Apollo)
01.00: Robyn (Orange)
02.30: 700 Bliss (Gloria)
Lørdag:
13.00: Khruangbin (Avalon)
15.00: Dzambo Agusevi Orchestra (Avalon)
18.15: Sofiane Saidi & Mazalda (Pavilion)
19.30: Janelle Monáe (Orange)
20.15: Girlpool (Pavilion)
23.00: The Cure (Orange)
23.45: La Payara (Gloria)
01.30: K-X-P (Gloria)
02.00: DJ Koze (Apollo)
02.00: Cypress Hill (Arena)
%20-%20Dennis%20Morton_0_large.jpg?w=1080)
