En frejdig Politiken-skribent proklamerede oven på sidste års festival, at "... hvis man ikke havde mindst én stor koncertoplevelse hver dag, må man bare komme tilbage næste år og gøre det bedre". Ladies and gentlemen - det er nu! Jeg håber, du er klar til at lade dine ører og øjne gå på opdagelsesrejse blandt musikere fra Nigeria, Australien, Colombia, Israel og alt derimellem. Grib det! Kom væk fra fastliggeriet på de store scener, drop de koncerter, du hører af pligt og kom op af den campingstol, du har brugt tre dage i i forvejen! Kom med ud og fisk efter lige præcis dén koncertoplevelse, der gør billetten, besværet og bagskiden det hele værd!
Jeg prøver endnu en gang at være dit bullshit-filter her, på bloggen med de to årlige indlæg. Hvis du har været på Roskilde et par år eller mange, har du regnet ud, at festivalens egne programskribenter kan få selv tibetansk strubesang til at lyde som noget, du bare bliver nødt til at bruge en time af dit liv på. Det er det måske også, men Roskilde-programmet er nemt at fare vild i. Jeg har forsøgt at trawle mig igennem hovedparten af de små 200 navne, og vil her præsentere dig for netop 50 kunstnere, jeg vil anbefale dig at give lidt opmærksomhed før og på festivalen. Ingen i verden kan nå at høre så mange koncerter, men med et genremix fra minimaltechno til psychrock, og fra halvfemser-hiphopikoner til hvide knægte der spiller musik fra Sierra Leone, skulle der være lidt for enhver smag!
 |
| Janka Nabay & The Bubu Gang |
I år er der rigtig mange navne jeg kender og kender godt, og det afspejles af, at 12 af de 15 øverste navne på min liste er at finde på Orange og Arena. Det er jo lidt selvmodsigende, når jeg lige har opfordret til at komme væk fra de store scener, men misforstå mig ikke: Selvfølgelig har de store navne en helt anden muskulatur end de små - de er jo blevet til noget af en årsag! Så det er helt naturligt, at de vejer tungt, også for mig, og jeg er glad for headlinerne i år. Det jeg bare vil opfordre til er, at du lader være med at se et stort navn, fordi du føler dig forpligtet til det. Hvis jeg havde set Red Hot Chili Peppers og Neil Young sidste år, var jeg gået glip af nogen af de koncerter, der var allermest fantastiske - de foregik bare på Pavilion og Avalon. Og hvis man er lidt ambitiøs, prioriterer at komme rundt og holder sig i live med lidt vodka og Red Bull, er der rigeligt med huller til at komme tæt på noget helt ny eller anderledes musik!
Inden du går i gang med listen skal du vide, at der er navne, du skal kigge langt efter. Jeg synes, mainstreamhiphoppen og r'n'b'en er gået nogen skrækkelige steder hen de seneste år, så navne som The Weeknd, Tinashe, G-Eazy, Bryson Tiller og Gucci Mane er ikke at finde. Jeg hader halsløs elektronik a'la Icona Pop, MØME og Halsey. Jeg keder mig lidt ved navne som Lorde, The Savage Rose, First Hate, The Rumour Said Fire, Karl William og Angel Olsen. Jeg synes, Phlake er godt castede til at åbne Orange, men jeg tænker de klarer det fint uden mig. Som sædvanlig har jeg heller ikke inkluderet metalprogrammet, da det helt ærligt stadig er uden for min rækkevidde. Og sorry, men Blink-182 får mig heller ikke op af stolen. Nostalgi alene gør altså ingen sommer.
Ikke mere snak - lad os komme til sagen! Giv (nogle af) disse 50 navne et skud, så tror jeg der er chance for, at du får et dejligt musikår! Og husk at smide playlisten på imens du læser - den er selvfølgelig i rækkefølge <3.
50-41: Psykedeliske udskejelser, danske vækstlagstendenser og musikalske kulturmøder.
50) FRANSKE PIGER (DK) - Rising, mandag, 14.00.
Jeg er ikke særlig meget oppe at ringe over opvarmningsprogrammet i år, men der er blevet plads til en lille håndfuld navne fra det friskeste vækstlag. Et af dem er Franske Piger, som er en del af det ganske interessante miljø omkring Vellness Plader, og som spiller knaldsovset synthesizerpop, der emmer af melodramatisk firserlyd. Det er helt klart ikke den bedste måde at skille sig ud på i det danske musikbillede anno 2017 - tænk i retning af Gents og Thøger Dixgaard, og skru så lidt op for det atmosfæriske. Det lyder nu helt godt.
49) JULIA JACKLIN (AU) - Pavilion, torsdag, 12.00.
Det er tosset nemt at drukne som stille, folket singer-songwriter i et program med 179 navne - især når man får den tvivlsomme ære at spille Pavillon ved middagstid. På det tidspunkt er der selvfølgelig ikke andet end tømmermændene at konkurrere med, og derfor skal du måske give australske Julia Jacklins underspillede, countrysmagende melodier en time af dit liv?
48) IBAAKU (SN) - Apollo, lørdag, 13.00.
Det er helt vildt mærkeligt at man hiver en syret og progressiv DJ som Ibaaku fra Dakar til Roskilde for at lade ham spille klokken 13 på sidstedagen. Her har vi at gøre med en kunstner, som skulle have det såkaldte Nigga Fox-slot, hvilket vil sige så sent at solen nærmest begynder at stå op, inden koncerten er slut. Ibaaku er trods alt også lidt mere chilleren end førnævnte Nigga Fox, og det her kan sagtens blive en nice eftermiddagsstener.
47) FATHER JOHN MISTY (US) - Orange, fredag, 19.00.
Father John Misty er et af flere store indienavne på årets program, jeg ikke helt bider på (se også Jenny Hval og Warpaint) - selvom det egentlig er den genre, jeg er allermest på hjemmebane i. Måske derfor er det svært at blive imponeret. Jeg har da heller aldrig været en sucker for Fleet Foxes, som Misty jo kommer ud af. Det bliver lidt for højstemt og croonende for mig - men, men, men, Father John Misty har ry for at være et bæst af en livekunstner, så han bliver nødt til at være på din, min og alles radar. Det er bare lidt ærgerligt med uriasposten klokken 19 på Orange. Tænk, hvad det kunne have været på Arena!
46) AYOWA (DK) - Countdown, søndag, 16.30.
Ud over synthpoppen, som vi vendte med Franske Piger, har det danske vækstlag de senere år været oversvømmet af elektronisk r'n'b som Phlake, Chinah, Panamah og bands, der slutter på H. Det har helt ærligt ikke været en bølge, jeg har været særlig vild med, men AyOwA skiller sig ud, når de er blevet spillet på P6 Beat. Hannah Schneider er et gammelt bekendtskab på den danske indiescene, og der er en anden analog og støvet charme end hos nogle af de mere polerede genrefæller.
 |
| Jagwar Ma |
45) JAGWAR MA (AU) - Avalon, fredag, 23.00.
Den australske duo Jagwar Ma spiller drømmende indietronica med en psykedelisk eftersmag der ikke er helt ulig - men heller ikke helt tæt på - landsmændene hos Tame Impala. Lyden her er mere tilbagelænet og atmosfærisk, men også med en tendens til elektroniske hug i familie med eksempelvis Django Django og Hot Chip. Avalon kl. 23 er et godt slot - det kan blive intens oplevelse.
44) MOON DUO (US) - Pavilion, fredag, 02.15.
Moon Duo er et goddamn tungt par psychrockere fra Portland, Oregon, og ja - de er kun to, selvom de larmer som et helt efterskolehold! Jeg fik en lille psych-åbenbaring sidste år, da Föllakzoid helt uventet tog min hjerne med på rumrejse, så det er et musikalsk felt, jeg har været særligt opmærksom på i år. Moon Duo spiller kvart over to om natten, og den kombination af lyd og tid kan risikere at blive seriøst bevidsthedsudvidende!
43) GROUP DOUEH & CHEVEU (MA/FR) - Pavilion, lørdag, 22.15.
Dette marokkansk-franske sammenkog er en fremragende mulighed for at få noget ind i dine ører, du næppe har hørt før. Hvis ørkenpsych var en genre... Okay, det er det nu! Et vestsaharansk familieorkester møder eksperimenterende postspsychedelica. Jävla, det er en vild kombination!
42) DUB DE GAITA - LOS GAITEROS DE SAN JACINTO (CO) - Pavilion, torsdag, 16.15.
Los Gaiteros de San Jacinto er et ret toneangivende cumbiaorkester fra det nordlige Colombia. Det er i sig selv meget nice, men i Dub de Gaita-sammenhæng bliver de tilsat søvnige dub-beats af Mister Gomez Sound System, og det kan der være delte meninger om. Hvis du forventer en lidt søvnig, neo-cumbialyd i stil med - men ikke lige så originalt som - eksempelvis Dengue Dengue Dengue fra Peru, så bliver du ikke skuffet, og kan gå fra Pavilion med en rar oplevelse i nakken.
41) POM POKO (NO) - Rising, mandag, 20.00.
Pom Poko er et virkelig fint lille bekendtskab fra Norge, og alle der havde progressive balls nok til at være inde omkring Battles og Mirrored-pladen for ti år siden, vil få flashbacks, når de hører inledningsriffet i 'It's a Trap'. Hvis du står af på grund af Battles-referencen, så stå lige på igen, for det her er meget mere artpop end mathrock, og altså noget mere tilgængeligt. Det er dejligt at høre, at der fortsat er nogen der udvikler på den kreative, alternative indierock, og jeg tror det kan blive en fornøjelig time med det her orkester!
40-31: Nyt og gammelt dansk, mellemstore indienavne og kompromisløs elektronik.
40) CANCER (DK) - Avalon, fredag, 13.00.
Jeg forstår ikke helt, hvad Roskilde vil med drømmepopduoen Cancer, når man for anden gang i træk tvinger dem til at spille klokken røv om eftermiddagen. Er det en form for pligtbooking af en af landets vigtigste musikere (duoens ene halvdel Nikolaj Vonsild er af de fleste bedre kendt fra When Saints Go Machine), eller hvad foregår der? Sidst var det Pavilion om eftermiddagen, og det faldt desværre lidt til jorden. Et natteslot på en mindre scene kunne have gjort underværker. Nu er det en koncert, der har lidt svært ved at skille sig ud fra mængden.
39) SOLID BLAKE (DK) - Countdown, søndag, 21.30.
Skotsk-danske Solid Blake har fået lov at spille solen mod horisonten på Countdown på festivalens første dag med opdagelseslysten techno, som vel næsten kan kategoriseres som en slags light-acid house. Det er som sædvanligt lidt svært at vurdere en kunstner, der kun har et enkelt nummer liggende rundt omkring, så det kan enten blive vildt ensformigt, eller virkelig fedt!
Skotsk-danske Solid Blake har fået lov at spille solen mod horisonten på Countdown på festivalens første dag med opdagelseslysten techno, som vel næsten kan kategoriseres som en slags light-acid house. Det er som sædvanligt lidt svært at vurdere en kunstner, der kun har et enkelt nummer liggende rundt omkring, så det kan enten blive vildt ensformigt, eller virkelig fedt!
38) KEVIN MORBY (US) - Pavilion, onsdag, 22.15.
Kevin Morby er en helt vildt behagelig amerikansk singer-songwriter med et stort format og med benene solidt plantet i mulden. Morby udkommer på pladeselskabet Dead Oceans sammen med navne som Destroyer og The Tallest Man on Earth, og andre relaterede artister er navne som Angel Olsen, Cass McCombs og Kurt Vile. Vi har at gøre med en folkmusiker, der ikke er bange for at sætte strøm til sine stærke melodier live og give det hele en tand mere tråd. Det kan både være godt og skidt.
37) JENNY HVAL (NO) - Avalon, lørdag, 17.00.
Norske Jenny Hval har lige udgivet et konceptalbum om menstruation - Blood Bitch - med titler som 'Female Vampire', 'Untamed Region' og 'Period Piece'. En sådan intellektualisme kan let føre til en kringlet omgang musik, men når man lytter til et nummer som eksempelvis 'Conceptual Romance' er det tydeligt, at Hval også kan noget med musik. Hun er en Pitchfork-darling, der render rundt i fodsporet af Kate Bush og St. Vincent sammen med folk som Julia Holter, Laurel Halo, Julianna Barwick og ligeledes Roskilde-aktuelle Weyes Blood. Det kræver en vis musiklytterkompetence at være med på de lidt nørdede, skæve kompositioner, og Avalon lørdag eftermiddag er et utaknemmeligt slot. Men vi har også at gøre med en forbandet spændende kunstner, som man bliver nødt til at forholde sig til, hvis man er lidt musikalsk nysgerrig.
36) DØR NR. 13 (DK) - Rising, tirsdag, 21.30.
Fra seriøs, kunstlet, norsk feminisme til dansk motorvejsrock! Karrierekanonen-vinderne Dør nr. 13 er lyden af den bølge af unge rockbands der er dukket op i kølvandet på The Minds of 99's revitalisering af arven fra Kliche og TV-2. Maskinparken er mere klassisk postpunk her, men der er noget af den samme energi og lignende riffs og hi-hat-brug som hos Minds - og koncerten tirsdag aften kan blive et skridt opad for et band med stort potentiale!
 |
| Warpaint |
35) WARPAINT (US) - Arena, onsdag, 18.00.
Her har vi fat i endnu et navn, som jeg ikke rigtig har fået greb om, selvom de genremæssigt ligger lige til højrebenet. Jeg synes dog, kvartetten på det seneste album Heads Up har fået lidt mere tempo og røv i bukserne, hvilket klæder dem - særligt bassen har fået lidt mere hug end på det lidt barometeragtige selvbetitlede album, de gæstede Roskilde med sidst. Der er referencer til både drømmepop, slacker-indie og synthpop - og så har The Cure bestemt ikke levet forgæves.
Her har vi fat i endnu et navn, som jeg ikke rigtig har fået greb om, selvom de genremæssigt ligger lige til højrebenet. Jeg synes dog, kvartetten på det seneste album Heads Up har fået lidt mere tempo og røv i bukserne, hvilket klæder dem - særligt bassen har fået lidt mere hug end på det lidt barometeragtige selvbetitlede album, de gæstede Roskilde med sidst. Der er referencer til både drømmepop, slacker-indie og synthpop - og så har The Cure bestemt ikke levet forgæves.
34) ROMPERAYO (CO) - Gloria, lørdag, 20.30.
Colombianske Romperayo er en del af en vildt interessant bølge af sydamerikanske musikere, der smider noget elektronik i nakken af mere traditionel cumbia. Roskilde har tidligere haft besøg af blandt andre Meridien Brothers, Dengue Dengue Dengue, Son Palenque og Chancha via Circuito, og i år er det altså Romperayo, der spiller op til dans. Gloria er den helt rette vært for sådan en koncert, der kan blive virkelig festlig!
33) BABY WOODROSE (DK) - Avalon, lørdag, 23.00.
Baby Woodrose er et band, der på en eller anden måde befandt sig i periferien af 00'ernes store danske indiebølge. Elsket af kendere, men aldrig med den samme mainstreamsucces som eksempelvis The Blue Van og The Floor is Made of Lava. Jeg har haft det rart med Lorenzo Woodroses andet større projekt, Spids Nøgenhat, på det seneste, så det har givet mening for mig at give Baby Woodrose et nyt skud op til årets festival. Jeg er virkelig spændt på, om der er et publikum til det ret ambitiøse slot lørdag kl. 23 på Avalon. Det er sådan et band, der er hverken nyt, stort eller gendannet. De åbnede Orange i det herrens år 2003, men har de egentlig nogensinde haft et radiohit? Mon dog ikke der altid vil være et publikum til fuzzguitar og en af Danmarks mest karismatiske frontmænd.
32) HIEROGLYPHIC BEING (US) - Gloria, fredag, 16.30.
Nogle gange ender man til en koncert, der tager en så meget ved næsen, at den ændrer måden, man læser Roskilde-programmet på. Bomba Estéreo lærte mig at se efter neo-cumbia, Jupiter & Okwess International lærte mig at se efter det afrikanske program, Föllakzoid lærte mig sidste år at kigge i psychrockens retning, og for efterhånden en del år siden lærte jeg på Gloria til en Andy Stott-koncert, hvor vild en oplevelse, man kan have med industrial techno. Derfor skal den amerikanske producer Hieroglyphic Being have en chance. Det er hårdere og mindre ambient end Andy Stott, men vi er stadig ude i beskidt undergrundstechno med en helt distinkt amerikansk lyd, der er meget mere ornamenteret og syreagtig end den tyske minimaltechno, de fleste danskere kender bedst. Det havde været episk hvis denneher koncert havde været om natten, men så igen - Andy Stott spillede også eftermiddag dengang i 2013, så så længe det ikke er for kvælende varmt, så går det nok!
31) DIGABLE PLANETS (US) - Avalon, lørdag, 14.30.
Aflyste koncerter er åbenbart en overhængende risiko med de store amerikanske kunstnere, men ud af A Tribe Called Quests aflysning kom heldigvis to andre toneangivende navne i genren. Det meste af snakken har været omkring Ice Cube, som jeg dog må sige, jeg aldrig helt har været nede med. Med små typer blev Digable Planets til gengæld tilføjet, og de er nice! Vi har at gøre med en trio, som netop gør sig i jazzet newyorker-hip hop tydeligt i kølvandet på Quest og de andre Native Tongues-rødder. To plader i starten af halvfemserne og så væk igen = ren, urørt halvfemserlyd!
30-21: Stærke kvinder, lyden af det forrige årtusinde og afstikkere til Zambia og Colombia.
30) MARCHING CHURCH (DK) - Pavilion, onsdag, 20.15.
Elias Rønnenfelt må være en af de mest interessante frontmænd herhjemme for tiden. I år gæster han Roskilde med sit sideprojekt, Marching Church. Sideprojekt er måske så meget sagt, men hovedprojektet, Iceage, er trods alt kendt som spydspidsen i den Copenhagen DIY-punk scene, der velsagtens er mere kendt i Brooklyn end i København selv. Løb ikke skrigende væk på grund af punkassociationerne - selvom det også udgives på Posh Isolation, er Marching Church er markant mere melodisk og lavmælt. Giv albummet Telling It Like It Is fra sidste år et seriøst lyt, hvis du er til noir-indie, som i en skramlet version af The National. Jeg er spændt på, hvad Rønnenfelt kan bedrive på scenen med det her, men hvis han rammer dagen, kan det blive rigtig stærkt.
29) KAREN ELSON (UK) - Pavilion, fredag, 14.15.
Karen Elson er en skøn sangerinde der bevæger sig i spændet mellem Cat Power, Whitney, Feist og ja, alle mulige andre faktisk. Ikke så skidedramatisk, ikke så nyskabende, men ikke så lidt velskrevet. Det er sådan en koncert, du lige så godt kan have en behagelig time til, som du kan blive siddende nede i campingstolen!
28) LA MAMBANEGRA (CO) - Avalon, fredag, 21.00.
La Mambanegra lyder temmelig meget som dit hvide, etnocentriske selv forestiller dig, sydamerikansk musik lyder. Ikke noget neo-cumbia her, ikke noget Dengue Dengue Dengue, Son Palenque eller lignende bastarder. Eller jo, for der rappes henover La Mambanegras velskruede salsamaskine, men altså - lidt sjæl skal det vel have. Det bliver i hvert fald festligt, og alle antropolog-typerne kan rigtig få lov at vise deres forbudte trin.
27) WEYES BLOOD (US) - Gloria, torsdag, 00.30.
Vi bliver hos indiekvinderne, men med et lidt mere mystisk og underspillet udtryk. Weyes Blood ligger i samme afdeling af programmet som tidligere omtalte Jenny Hval - kunstlet og skæv indie, her med små nik til folk og country. Læg dertil, at Gloria ud på natten kan løfte netop navne af den her karakter nogle vilde steder hen, så kan den her koncert gå hen og blive temmelig magisk.
26) ELZA SOARES (BR) - Avalon, torsdag, 19.00.
Den brasilianske sambalegende Elza Soares kom på alles læber i dagene efter det store programannouncement, da en eller anden båtnak rantede på de sociale medier over et line-up, han tydeligvis ikke forstod - og han sluttede af med ordene "HVEM FUCK ER ELZA SOARES?!?!" Oh boy, you shouldn't have, for lige præcis bookingen af Elza Soares beskriver så tydeligt, hvorfor ingen af de andre festivaler i landet når Roskilde til sokkeholderne: Nosserne til at hive en 80-årig brasiliansk mulher ind, som sidder på en trone og synger, hæs som et askebæger, efter sigende omgivet af et af de mest velspillede sambaorkestre, verden har set. Hvis du ikke har nysgerrigheden til at finde ud af, hvem fuck Elza Soares er, så tag endelig på Tinderbox og hør Martin Garrix! I modsat fald, så ses vi måske torsdag klokken 19!
 |
| Noga Erez |
Nogle gange skal man tage chancen med noget, der kan blive helt, helt sindssygt, som i på-en-fremmed-planet-sindssygt. Det bliver den israelske electropop-furie Noga Erez på Gloria klokken næsten lukketid fredag. Vi er ude i en M.I.A-influeret, men mindre fjernøstlig lyd. Energien skal virkelig være der, men der er intet, en halv flaske sprut ikke kan klare. Fredag nat er forbandet pakket, med 5 navne fra denne liste, men Noga Erez er klart på min radar! Og ja, man kan godt høre en israelsk kunstner, og stadig være #freemypalestine og vise sit ansigt hos Mellemfolkeligt Samvirke.
24) ALEX CAMERON (AU) - Gloria, fredag, 18.30.
Alex Cameron er en australsk singer-songwriter, der eftersigende betjener sig af en ret stærk og karikeret persona - hvilket er et interessant match med hans lidt stenede synthpop, der sine steder lyder, som kunne den tilhøre et band i den hjemlige synthpopbølge. Folk, der er glade for bands som Gents og First Hate vil nok i hvert fald ikke have det alt for fremmed i selskab med Cameron. Jeg ved ikke hvorfor, men der er et eller andet fedt over den afpillede instrumentalisering, de tørre beats og de klassiske akkordsammensætninger her. Også her er slottet på Gloria afgørende for, at dette kan blive en virkelig stærk koncertoplevelse med følelserne uden på tøjet!
23) ERASURE (UK) - Arena, torsdag, 21.30.
Det er skammeligt, at Erasure skal spille allerede klokken 21.30! Giv dem et natteslot, og det her havde været et band, der havde nærmet sig top 10. Nå, men det kan stadig blive rigtig fedt med det her band, som jo er inkarnationen af synthesizerpop fra slut-'80erne og start-'90erne. Der er patos smurt ud over det hele - som Depeche Mode, der bliver parret med Savage Garden og John Farnham. Tacky, tacky, tacky, men det bliver en fest!
22) BCUC (ZA) - Gloria, fredag, 00.15.
Jeg har virkelig haft zambianske BCUC højt på listen, men de er røget lidt nedad igen, fordi det trods alt risikerer at blive lidt ensformigt med bas, trommer og vokal. Når det er sagt, er jeg jo altid en sucker for at grave gode oplevelser med afrikanske bands frem, og hvis der er den rette nerve (og det er der ret stor sandsynlighed for på Gloria klokken kvart over midnat), kan det blive sådan en koncert, hvor man simpelthen ikke kan stå stille!
21) THE KUTIMANGOES (DK) - Rising, mandag, 18.30.
Man bliver hverken rig eller berømt af at være et dansk afrobeat-band, men mindre kan også gøre det, og ligesom der var et sted på jorden til Analogik i '00erne, er der heldigvis plads til The KutiMangoes i opvarmningsprogrammet i år! Lyden er afrobeat classique, med et twist af jazz - og masser af blæsere! Mmmh, hvis solen kommer til at skinne mandag aften, så bliver det her virkelig dejligt!
20-11) Legendariske støjcomebacks, natteextravaganza og gamle Roskilde-kendinge.
20) JANKA NABAY & THE BUBU GANG (SL/US) - Gloria, lørdag, 18.30.
Bubu music, siger du? Nej, det kendte jeg heller ikke, men det kan du komme til med Janka Nabay fra Sierra Leone og hans slæng af hvide hipstere: The Bubu Gang. Vejen har været lang for Nabay, der var kongen af den traditionelle bubu i Sierra Leone indtil han flygtede på grund af borgerkrigen. Siden er han endt på pladeselskabet Luaka Bop - selvfølgelig - som jo er mestre i at grave fed lyd ud af Afrika og Sydamerika (William Onyeabor, anyone?). Bubu lyder som meget andet vestafrikansk - godt med tempo, ringlende guitarer og masser af perc, her garneret af godt med el-piano. Det bliver en dejlig koncert!
19) AV AV AV (DK) - Apollo, fredag, 02.30.
AV AV AV har helt fra start gjort sig skyldig i dejlig organisk techno af høj kvalitet, der bevæger sig et sted mellem Manchester og Berlin. Trioen spillede et formidabelt set på Countdown for et par år siden, og er nu mere end klar til hovedfestivalen. AV AV AV ikke er bange for de stille passager og for at trække publikum helt med ned under gulvtæppet - og op igen - og derfor kan det blive en interessant koncert. Det er godt nok klokken 02.30, men det kan sagtens være en sidste kraftanstrengelse værd.
18) SLOWDIVE (UK) - Avalon, lørdag, 15.00.
Der er lidt grønlandshaj over Slowdive, der i dag omtales som legender og foregangsmænd i genren shoegaze. Det har faneme taget lang tid. Bandets anmeldelser i starten og midten af '90erne var ofte ret negative, men det var også svært at komme anstigende midt grungen og britpoppen og insistere på at være drømmende og middelklasseagtig. Men fedt at man kan lade lortet marinere ude i musiklyttersfæren et par årtier, og så komme tilbage som legender. Det er ærgerligt at blive parkeret på Avalon om eftermiddagen når man er ophavsmænd til en genre, der er erklæret introvert, så det trækker lidt ned. Men det bliver noget med at lukke øjnene og lytte til noget fed støj!
 |
| Vanishing Twin |
Der er en ret stor chance for at mine musikdage starter på Gloria hos Vanishing Twin, der spiller legesyg, atmosfærisk pop - som Air, der møder Beach House og Foxygen. Debutpladen Choose Your Own Adventure er virkelig en opdagelsesrejse. Nogle gange lyder det som Else Marie Pade'ske driblerier, nogle gange som et Tame Impala-interlude. Der er vist ikke så meget andet at gøre end at opfordre kraftigt til at ditche Phlakes popmesse på Orange til fordel for at få viklet sine ører ind i det her!
16) MODERAT/MODESELEKTOR (DE) - Orange, lørdag, 00.30.
Der er som regel et tysk minimaltechnonavn at finde med halvstore typer på Roskilde-plakaten, og derfor syntes jeg lidt det var at skyde gråspurve med kanoner, da man præsenterede Moderat og Modeselektors dobbeltset på Orange som noget helt unikt og nyt. Hvorom alting er, er det dog første gang man lader nogle af de store minimalnavne tage livtag med den orange dug, og det er måske på tide - og i hvert fald forfriskende, at nattefesten skal varetages af kunstnere af så afsindig høj kvalitet! Vi er kommet langt fra Deadmau5, Major Lazer og Chase & Status, og tak for det! Planen er at Moderat starter ud, og her har vi at gøre med klassisk minimal, der banker lige så stille derudad. På et tidspunkt går Sascha Ring alias Apparat så i seng, og Modeselektor-drengene står tilbage - tempoet stiger, beats'ene bliver lidt mere mangefacetterede og festen får frit løb.
15) TRENTEMØLLER (DK) - Arena, fredag, 21.00.
Nyhedsværdien i at booke Anders Trentemøller er efterhånden til at overse, men det kan siges om flere navne på årets plakat (Den Sorte Skole og som nævnt Moderat/Modeselektor). Nattemessen fra 2009 kan der efterhånden ikke siges så meget mere om, men det er stadig en af de bedste koncerter, jeg nogensinde har været til. 2014 delte vandene, fordi mange havde forventet et rave som i '09, men i stedet fik et set domineret af Trentemøllers nye, mere rockede lyd. Jeg synes det var rimelig godt, men det var måske ikke værd at bruge et 01.00-slot på Orange for. I år er Trentemøller tilbage på Arena, og det tror jeg er virkelig godt valgt. Det kunne selvfølgelig godt have været et nøk senere, for den nyeste plade, Fixion, er om muligt endnu mere dyster end det tidligere materiale. Denneher koncert bliver et knytnæveslag af surfrock og noir-electronica i knivskarp fusion fra en af Danmarks fornemmeste musikere, og det er virkelig værd at bruge sin tid på!
14) THE JESUS AND MARY CHAIN (UK) - Arena, torsdag, 02.00.
Imellem alle pladevenderne, electrosmedene og hiphopperne er det let at glemme, hvor genialt det er, at støjrock-legenderne The Jesus and Mary Chain har fået lov at spille Arena klokken 02! Vi har at gøre med et band, der på linje med navne som My Bloody Valentine og Cocteau Twins har været formative for den støjede lyd, der stod på ryggen af punken og garagerocken, og senere har givet liv til eksistenser som The Raveonettes, Kasabian og The Libertines. Klokken 02 er selvfølgelig fandens sent, men hvis den rigtige energi er tilstede, kan det her blive helt episk!
 |
| Nas |
YES, hvor er det vigtigt, at Roskilde endelig har fået nosser til at smide et af de store, gamle hip-hop navne på om natten! Op i røven med de sølle slots, som Outkast, House of Pain og nu Ice Cube har skulle trækkes med - det her bliver møgstærkt! I min bog er Nas i øvrigt en meget stærkere booking end Ice Cube, og burde stå øverst på plakaten i stedet for. Præsentation bør være overflødig, men for en sikkerheds skyld: Nas er en af de største og mest toneangivende rappere fra '90'erne, og han har holdt sig fucking dope og nogenlunde undgået at samarbejde med alle mulige sjollere (selvom både will.i.am og Chris Brown vist har været inde over et enkelt nummer - det var en smutter!) Hvis du skal gå til én brønd, skal det selvfølgelig være Illmatic-pladen fra 1994 - måske den bedste hiphop-udgivelse nogensinde? Åh, det bliver et helvede at finde ud af, hvor man skal lægge sine kræfter torsdag nat! #luksusproblem <3
12) SOLANGE (US) - Arena, torsdag, 19.00.
Man skal ikke kende mig særlig godt for at vide, at jeg har det overordentlig blandet med r'n'b, hvis det da ikke lige er fra de tidligere '00ere, og skal fyres af på floor. Men når man sparker så meget røv som Solange - album of the year på anmelderbiblen Pitchfork, intet mindre - så har man selvfølgelig krav på skærpet opmærksomhed. Faktisk har jeg det ret fint med A Seat at the Table-pladen, som er mere elegant end skabagtig. Det er tydeligt, at der har været gode folk som Raphael Saadiq, Majical Cloudz, Sampha og endog Rostam Batmanglij inde over. Det siges at Solange har et større ensemble med på tour, og det er afgørende, for Arena klokken 19 er en smule kritisk (torsdag på Arena er virkelig packed!). Mon ikke det går?
11) DEN SORTE SKOLE (DK) - Orange, fredag, 01.00.
Mein gott, navnene fra 10 til 16 på den her liste ligger simpelthen så tæt, at det næsten ikke giver mening at skille dem af tal. Lige med Den Sorte Skole er det særligt svært, for det er simpelthen ikke til at lure, hvad der kommer til at foregå. Roskilde-veteraner husker det legendariske gig på skate-scenen i 2008 og jubilæumskoncerten på Arena i 2010, men der var også koncerten i 2013, som efter sigende var en lidt halvkedelig affære. Der er dog næppe nogen tvivl om, at landets fremmeste pladevendervenner har noget særligt i emnet. Der sker altid noget særligt, når danske kunstnere får lov at debutere under det orange sejl i bedste sendetid - selv Nephew kunne få noget episk ud af det! Jeg forventer fuld damp under kedlerne og potentielt en fest, der kan ende med at blive en af dem, vi taler om i mange år. Ligesom torsdag bliver også fredag nat et cirkus at få til at passe sammen - og hurra for det!
10-6: Æterisk elektrisk, en tur i gymnasiemanegen og nogen, der har noget at følge op på!
10) THE AVALANCHES (AU) - Apollo, fredag, 00.00.
Musikvideoen til 'Frontier Psychiatrist' husker jeg fra mine helt unge MTV-dage, hvor den gjorde et uudsletteligt indtryk med sin originalitet. Det er jo iskoldt at udgive én (sindssygt anmelderrost) plade, og så lade 16 år passere - det må virkelig krible i fingrene! Grunden til at The Avalanches sniger sig foran Den Sorte Skole er... Ja, jeg ved det ikke - måske fordi de er lidt mere en sjælden gæst på disse breddegrader, og så fordi Apollo kan vise sig at være en bedre ramme end Orange klokken 01 med en masse fulde knolderikker, der skal slå sig løs. Der er i hvert fald ikke tvivl om, at The Avalanches har deres på det tørre, og nok skal smide en værdig fest!
9) BONOBO (UK) - Apollo, onsdag, 23.00.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes navnene på Orange og Arena fylder lidt for meget i toppen af listen i år. Det bliver selvfølgelig nogle fantastiske koncerter, men min kæphest er nu engang at huske at komme væk fra de store scener. Nå - jeg havde et fantastisk år på Pavilion og Avalon sidste år, måske er i år bare et af de år, der kommer til at være domineret af det store format? Bonobo er min diamond in the rough i år. Men hvad er det så for noget? Jo, hvis du forestiller dig noget i krydsfeltet mellem Caribou, Boards of Canada og Gold Panda, så er du ikke helt off. Hvis det siger dig niente, så forestil dig ambient, organisk electronica - det bliver sådan en koncert, hvor man kan få lov at zone helt ud, mens solen går ned på førstedagen. Mmmh!
8) FOO FIGHTERS (US) - Orange, fredag, 22.00.
Jeg bor i camp med en flok gamle gymnasiedrenge med flere, og gennem årene har nogen af os helt klart fået mindre og mindre til fælles hvad angår musikprogrammet (hvis vi da nogensinde har haft det). Lige præcis Foo Fighters er jeg dog ikke i tvivl om kommer til at være en koncert, der samler tropperne, og det glæder jeg mig til - det er også lyden af mine teenageår! Dave Grohl er lidt en tegning, men han er er også et helvedes energibundt live, og man skal aldrig gå af vejen for en stærk rockkoncert på Orange. Netop Foo Fighters er verdensklasse hvad det angår, så jeg tror der kommer til at være smæk på!
 |
| Future Islands |
Jeg ved godt, torsdagen på Arena er helt overfyldt, men jeg begriber ikke, hvordan det har været logisk at placere Future Islands klokken 16?! Der bliver så allerhelvedes varmt, at man kan blive helt bange for den gode Sam Herrings helbred - han går jo for at brænde en hel del kalorier af under en koncert! Future Islands-koncerten i 2014 er en af de koncerter, jeg er allermest ærgerlig over at være gået glip af, så der skal tages revanche, eftermiddag eller ej! Der skal nok blive knald på - dem der var der sidst, kommer helt sikkert igen, og alle vi andre kommer også. Det kan godt være en udfordring at følge op på en af de der koncerter, alle stadig taler om, især når det skal ske på en større scene om eftermiddagen. Mon ikke det går?
6) NICOLAS JAAR (US) - Apollo, torsdag, 00.30.
Endnu en kunstner, der skal toppe sig selv, omend i en lidt mere kogeren indpakning. Nicolas Jaar lavede en stærk eftermiddagsbrænder på Cosmopol i 2011, og hans besøg med makkeren Dave Harrington under Darkside-aliaset var en af de absolut bedste koncerter i 2014. Denne gang har Jaar fået et natligt Apollo at spille sin sumpede, langsomtgående, indviklede electronica fra, og jeg håber sådan det går an. Forhåbentlig er alle moshpit-typerne taget til Bryson Tiller på Arena, så det mere kritiske klientel kan få Apollo lidt for sig selv. Det er måske hårdt sagt, men sorry - hvis ikke man kan finde ud af at komme lidt ud af kroppen, så skal man simpelthen ikke dukke op til Nicolas Jaar! Det kan i bedste fald risikere at blive årets koncert, men så skal den godt nok også sidde lige i øjet - konkurrencen er hård!
5-1) - Indiekonger, kongesønnen, klubkorsfarere og nattesorte brødre.
.jpg)
Det er sjældent, kunstnere bliver så eviggyldige på baggrund af en enkelt plade, som Justice er blevet det med Cross-pladen fra 2007. Den franske duo har udgivet to album siden, men hvis du spørger mig, hvad der er på, må jeg være svar skyldig. Det er da også ligemeget, for det er stadig det enestående stærke materiale fra for ti år siden, der bærer settet. Justice kommer for at smide en fest, og det skal de nok komme til! Det er egentlig længe siden jeg har været til en af de tunge nattefester på Orange, og jeg synes ikke navne som Deadmau5, Chase & Status, Major Lazer og Disclosure har kvaliteten til at spille et set, der bliver andet end tomme kalorier og et ensformigt soundtrack til folks egen fest. Jeg har store forventninger til at det her bliver anderledes - det er lidt mere intelligent end ovennævnte, men stadig med sømmet i bund.
Det er helt genialt, at Sort Sol skal lukke Arena klokken 2 om natten! Det var helt klart en koncert, der var på min liste i forvejen, men dét slot kan Steen Jørgensen og banden næsten kun gøre noget fantastisk ved! Det bliver dystert men også smukt, især med det nye materiale fra den netop udgivne Stor, Langsom Stjerne, der er imponerende introvert og sine steder dronende elektronisk. Og nåja, så tør jeg næsten ikke forestille mig, hvad 'Let Your Fingers Do The Walking' kan sætte gang i af katartiske kys og knebne tårer. Det bliver fantastisk!
Det er de færreste der kan fylde Orange scene ud klokken 16 om eftermiddagen, men jeg er ikke i tvivl om, at Seun Kuti og hans store orkester Egypt 80 kan forvandle plænen foran den orange dug til en sydende afrobeat-heksekedel. Hvis navnet ikke ringer en klokke, så er Seun Kuti søn af den måske mest toneangivende afrikanske musiker det seneste århundrede, nemlig Nigerias politisk-musikalsk enfant terrible Fela Kuti. Seun har lidt af sin fars sindssyge bandledervitalitet, og Egypt 80 er netop Felas gamle band, så forvent en velspillende hob af blæsere og percussion til at sætte dine stænger i gang på næstsidstedagen med forbandet funky og vibrerende livskraftig musik. Yasiin Bey er i øvrigt rapperen formerly known as Mos Def, og jeg ved ikke hvad han skal, men forhåbentlig skal han ikke være der så meget. Jeg var rigtig ked af at gå glip af Seun Kutis sidste besøg på Roskilde med broren Femi, så det her bliver stort - jeg glæder mig!
Jeg har én frygt for den her koncert, og det er, at folk er blevet for fulde og ikke forstår musikkens intimitet. Hvis vi skal have Seven Nation Army-lålå'er og brølekor til 'Islands', så begynder jeg altså at græde! Det er jo risikoen, når et band, der i høj grad bruger stilheden som instrument, vokser sig til Orange-størrelse. Jeg tror om ikke andet 22.30-slottet er rigtigt set, selvom det også havde været smukt klokken 01. Alt for megen præsentation af The xx behøves nok ikke, men der er bare at sige, at trioen trods sine blot 3 album har været blandt de mest toneangivende kunstnere det seneste årti. Den åndløse intimitet fra debutpladen xx er fantastisk, og dens indflydelse kan høres mange steder i nutidens lydbillede. Det er et af de album, jeg har hørt mest i hele verden, men jeg synes også det nye udspil, I See You, er ret vellykket. Det er ikke perfekt som debuten, men numre som 'Test Me', 'A Violent Noise' og 'Performance' skinner virkelig igennem - udover selvfølgelig det mageløse åbningsnummer 'Dangerous', som flexer nogle af de muskler, beatsmeden Jamie xx gennem årene har vist som solokunstner - blandt andet på Apollo en sen nat for et par år siden. Jeg har set The xx et par gange, og jeg er spændt på, hvordan en så introvert trio tackler så stor en scene. Det kan gå galt, hvis kemien mellem band og publikum ikke kan findes - det er i hvert fald en koncert, hvor det er vigtigt at komme langt frem! Men materialet er der til en fantastisk koncert.
Hvis du ikke har set Arcade Fire før, så please, please invester tiden i at komme helt tæt på et af verdens allerbedste liveorkestre! Jeg har set den brogede flok canadiere tre gange - i ly for regnen på Arena i 2007, kvalt i Ballerup Superarenas skrækkelige akustik i 2011 og taget til fange af NorthSide Festivals polerede, indlevelsesforladte koncertpølsefabrik i 2014. Arcade Fire har banket på til Orange scene i mange år, og det kan blive en fantastisk forløsning af en koncert! Forbered dig på fantastisk musikalitet og energi, en scene propfyldt med grej, lyd og nerve og sange, du ikke vidste du kunne synge med på. Arcade Fire kan som få andre nyere kunstnere sammensætte et helt hjernedødt set af numre, der med sine mange lag og store lyd er som skræddersyet til Orange. Vi har at gøre med et af de vigtigste og stærkeste bands de sidste 15 år, og når først guitarriffet til 'Wake Up' forventeligt sætter sidste nummer i gang, kan du meget vel have været vidne til en musikalsk kraftpræstation af de helt store!
