Til dig der ikke ved, hvad du skal til at læse: Der spiller i underkanten af 200 navne på Roskilde, og festivalens beskrivelser kan - som du måske ved - sælge sand i Sahara. "Extatic fusion of glitchy ambient electronica and the haunting sound of the Senegalese balafon" er i virkeligheden bare tre gutter, der spiller på et mærkeligt instrument, og har taget en computer med med nogle dronelyde på. I'm here to help! De seneste mange år har jeg brugt lidt krudt på at lytte til de der 200 navne for dig - næsten, for jeg lytter ikke rigtig til metal, punk, trap og grime - og har skåret dem ned til lige præcis fünfzig, som jeg synes er særligt spændende. Der er også en Spotify-liste, selvfølgelig, med (næsten) alle 50 kunstnere på.
Jeg starter lige med at fabulere lidt over, hvordan jeg synes hele menageriet ser ud i år. Derpå kommer de 50 udvalgte, én for én, og til sidst en lille programoversigt, så du kan se, hvor travlt man faktisk kan ende med at få med lidt musikalsk nysgerrighed ;).
 |
| Sigrid |
Det er blevet ytret, at Roskilde i årets danske festivallandskab falder lidt i med mængden - og mængden må efterhånden forstås som en sekstet, der foruden den gamle dame på Dyrskuepladsen består af Northside, Tinderbox, Heartland, Haven og Smukfest, selvom sidstnævnte helt ærligt ikke har de kunstneriske ambitioner, der beretter til nævnelse i det selskab. Det herligt mangfoldige festivallandskab her til lands anno 2010'erne har de senere år hugget nogle ærgerlige navne fra Roskilde, men udover Depeche Mode på Tinderbox, Beck på Northside og en håndfuld navne i mellemniveauet på Haven (Ariel Pink, Kamasi Washington og Moses Sumney) synes jeg sgu ikke, der er nogen, der er rendt med buketten. Britney Spears, Steve Aoki, Liam Gallagher og The National for 117. gang, det må de gerne beholde ude i provinsen (eller i Aarhus) for min skyld.
%20-%20Dennis%20Morton_0_large.jpg?w=1080) |
| Nelson Can |
Det har i hvert fald, som altid, været svært for mig at begrænse mig til halvtreds, så det tegner jo godt. Inden vi går i gang med at tælle ned, plejer jeg gerne at tage en runde omkring et par centrale navne, der ikke er at finde på listen - og dem er der faktisk ikke så mange af i år. Det gælder dog blandt andre først og fremmest Eminem, som jeg ellers synes er en solid booking. Ja, det er måske 15 år for sent, men når man kan booke en kunstner af den størrelse til sin debutkoncert på dansk jord, så bør der ikke tøves. Det kan da også godt være, jeg skal forbi ekstranumrene for at mærke suset, men det er ikke vildt vigtigt. Ikke vigtigt nok til top 50. Dua Lipa har jeg også valgt at forbigå, selvom 'New Rules' er et forbistret godt stykke popmusik. Et godt nummer gør ingen sommer når det kommer til Orange scene. C.V. Jørgensen og Peter Sommer skal du også kigge langt efter, selvom der jo egentlig er tale om et par temmelig tunge skud i den moderne danske sangskriverkanon. Jeg har simpelthen ikke den fornødne relation til nogen af dem til, at jeg kommer til at prioritere det. Fleet Foxes har jeg prøvet at give en chance igen-igen, men jeg må erkende, at det aldrig bliver min kop te, selvom de ligger ret tæt på mit musikalske ground zero. Sampha er for blødt til mig, og SAVEUS er nok en velvalgt åbner, men jeg er ikke på hype-toget her.
Ikke mere snak nu! De 50 navne, du i stedet skal bruge dit krudt på, er...
50-41: En palet af indie-folk, synthesizerdamer og højt tempo.
50) JAKOB OGAWA (NO) (indiepop) - Rising, tirsdag, 18.30.
Vi starter i den bløde ende med en norsk solskinsguitarsmed a'la Brooklyns fineste DIY-trold, Mac DeMarco. Slægtskabet er næsten lidt for tydeligt, meeen det går an, og det kan blive en dejlig chilleren tirsdagskoncert i aftensolen.
49) BISSE (DK) (artpop) - Avalon, fredag, 21.00.
Jeg har haft svært ved at finde rigtig ud af, hvordan jeg har det med Bisse (det er også svært at følge med i 7 udgivelser siden 2015!), men jeg tror jeg er kommet frem til, at jeg mest af alt ikke bryder mig om ham. Der er et par gode skæringer fra Højlandet-pladen, og enkelte andre, men mest af alt synes jeg, han er irriterende og skabagtig - men også en temmelig skarp livekunstner! Bisse fortjener en plads på listen, fordi jeg tror han kan gribe momentum og sin anden tur på Roskilde til at lave noget meget særligt.
48) MIKE SKINNER & MURKAGE PRESENT TONGA (UK) (trap/grime) - Apollo, lørdag, 02.00.
Selvom Mike Skinner har en fortid som en af 00'ernes allervigtigste britiske kunstnere under aliaset The Streets, er det ikke den musikalske kvalitet, der sender hans klubkoncept Tonga ind på listen her. Det er snarere muligheden for at lukke festivalen med et brag på Apollo lørdag nat. Det er tit hit-or-miss, når klubkuratorer forsøger at flytte magien ud i festivalland, men på klokken 2-slottet kan det vist ikke gå galt?
47) OTIM ALPHA (UG) (afro-electro) - Gloria, fredag, 01.00.
Som jeg nævnte tidligere, er årets afrikanske program forbandet godt kurateret. Ikke alene er det stærkt, man har også formået i nogen grad at gå rundt om nogle af de klassiske brønde såsom Mali og DR Congo. Et eksempel på dette er ugandiske Otim Alpha, som har en hektisk og festligt springende halvelektronisk lyd. Når man har hørt det på Youtube i 5 minutter, er men ved at gå berserk, men har man stadig fodsåler tilbage fredag kl. 1, er dette helt sikkert et godt bud på at få danset resten af dem væk!
46) I'M WITH HER (US) (americana) - Pavilion, onsdag, 20.15.
Nu sagde jeg jo, at det var et svagt år på indiefronten, men hvis vi graver et spadestik videre, er der faktisk en del god ægte folk og country at komme efter. Jeg har en smertegrænse, når det begynder at lyde som noget Willie Nelson, mine forældre kunne have haft i CD-afspilleren, da jeg var barn, men I'm With Her er til at holde til. Vi har at gøre med en kvindelig supergruppe bestående af blandt andet den tidligere Roskilde-aktuelle Aoife O'Donovan, og genren er mere americana og bluegrass end rigtig country, så Trump-faktoren er okay lav - og talentet er tårnhøjt. Hvis der ikke spiller et eller andet støjende på Apollo samtidig, så bliver det her godt!
45) NEPHEW (DK) (farrock fra 00'erne) - Orange, torsdag, 01.00.
Hvor er det bare skidekedeligt og forudsigeligt at give Nephew tredje tur i manegen på kl. 01-slottet på Orange. Torsdagen er godt nok lidt sløj på andre kandidater, men prøv lige at overveje, hvis man havde givet When Saints Go Machine chancen? Eller - ak og ve - Stormzy, som jeg virkelig ikke bryder mig om, men som kunne have givet den Orange-nattefest, årets program måske mangler for nogen. Det er et åbent spørgsmål, hvor meget Nephew er i sync med Roskildepublikummet anno 2018? For de fleste under aldersgennemsnittet tror jeg snarere, det er noget deres fædre hører, og vi har at gøre med et band, som ikke har flyttet sig nævneværdigt musikalsk (i hvert fald ikke fremad) siden de med to-tre plader i bagagen stod på Orange første gang i 2007. Det var en mindeværdig koncert, men jeg tror vi bliver mange, der kommer til årets koncert med "spil noget vi kender"-kasketten på. Det skal da også nok blive sjovt, men er en flok has beens med stærk P4-rotation virkelig berettigede til at spille et af de stærkeste slots på Danmarks mest progressive festival?
44) KEDR LIVIANSKY (RU) (synthpop) - Apollo, lørdag, 19.00.
Russiske Kedr Liviansky lyder som en horde af synthpoppende, mystiske damer som Laurel Halo, Kaitlyn Aurelia Smith, Purity Ring og en masse, jeg har glemt navnet på. Hun gør det ret godt, faktisk, og derfor er det lidt ærgerligt med kl. 19-slottet, som ikke rigtig understøtter den lidt dunkle, industrielle stemning, der er på spil. Men et spændende bekendtskab nonetheless!
 |
| (Sandy) Alex G |
I afdelingen for små folknavne finder vi (Sandy) Alex G, som spiller tilforladelig og lidt stenet lo-fi med lidt strygere, banjo (ad) og lidt skæv vokal a'la Conor Oberst. DIY-faktoren er superhøj her, men selvom det kan være lidt anstrengende og skramlende for en produktionsfetichist som jeg, tror jeg det kan ende med at blive meget fint og nærværende live - selvom Pavilion kan være lidt en killer.
42) GURLI OCTAVIA (DK) (indie-folk) - Rising, mandag, 14.00.
Nummer to af de seks warm up-navne, der har fundet vej til årets liste. Gurli Octavias fine, guitardrevne lyd er bestemt ikke nogen musikalsk revolution, og hvis man har lyttet til kvinder som SOAK og Alice Boman de senere år, så ved man nogenlunde, hvad man går ind til. Men for hunnan, hvor er det veludført!
41) SANDUNES (IN) (electronica) - Gloria, fredag, 22.00.
"One of India's leading electronic artists", skriver Roskilde selv om Sandunes. Det bør jo være noget af et skulderklap at være førende i hvad som helst blandt en milliard indere, men indisk musik af al slags er selvfølgelig voldsomt undereksponeret på vores breddegrader. Godt skrabet hjem af bookingholdet! Vi har at gøre med håndspillet, glitchende og fortrinsvist instrumental electro med spændende potentiale, og et godt slot på Gloria kl. 22.
40-31: Støj, techno, skæve indfald og stjerneskudspop
40) NINE INCH NAILS (US) (rock/industrial) - Arena, onsdag, 00.00.
NIN er egentlig lidt for tungt til mig, og jeg er ikke tosset med Trent Reznors halvfemserklang. Jeg synes det er fedt, når det bliver skævt og eksperimenterende, men når det bliver for lige ud af landevejen, får jeg lidt for mange Limp Bizkit og System of a Down-associationer. Men midnatskoncert på Arena? Modigt og potentielt helt vanvittigt! Det bliver en intens, støjende og opslugende omgang, som kan gå hen og blive årets koncert - hvis ens ører er indstillet på den rette frekvens, i hvert fald.
39) SIGRID (NO) (pop) - Avalon, lørdag, 21.30.
Fra industriel rock til rendyrket pop fra højeste skuffe! Når norske Sigrid rammer den rent, som hun eksempelvis gør på den fænomenale 'Strangers', er det pop med perfekt schwung - mere tyggegummi end MØ, mere tungt end Carly Rae Jepsen, mere kant end Lorde og mere pænt end Cardi B. Det lyder som et sweet spot, right? Det er det også - se mere lørdag aften på Avalon!
38) HALEY HEYNDERICKX (US) (indie-folk) - Gloria, torsdag, 12.30.
Her har vi at gøre med en ganske fin indiedame fra Portland, Oregon, som desværre har tid og sted lidt imod sig. I hvert fald tid, for 12.30 har sgu aldrig været et udsøgt slot - slet ikke på Gloria. Der er lidt Feist'sk klang, fra den gang hun var lidt mere akustisk af sindelag, og ellers lyder det ret præcis, som du forestiller dig indie-folk lyder - nemlig rart.
37) TURBOLENS (DK) (indiepop) - Pavilion, torsdag, 12.00.
Jeg har det virkelig cringe med Bo Madsens børneband, Turbolens, som er 90% gimmick og 10% ægte samskabelse (KH organisationstypen). Når det så er sagt, kommer der egentlig nogle ret fine og lidt barometeragtige melodier ud af projektet, og flokken af Hellerup-yngel giver da en dejlig naivistisk tone på Madsens temmelig flade vokal. Det er bare svært ikke at føle, at de er taget lidt gidsler i et projekt, som er fed PR for en mand, der prøver at holde liv i sin karriere.
36) MY BLOODY VALENTINE (IE) (shoegaze) - Arena, torsdag, 02.00.
Det legendariske støjorkester My Bloody Valentines x-faktor kan ikke undervurderes, og at de ligger så relativt langt nede af listen handler primært om, at deres lyd er lidt på en fringe i min musiksmag. Jeg er sikker på det bliver en øredøvende og drabeligt stærk koncert med en flok shoegaze-pionerer, og på en svag torsdag nat er det ganske muligt, jeg kigger forbi.
Det kan godt nogle gange være svært at skille skidt fra kanel iblandt technonavnene på Countdown. I 2018 kræver det ikke mange hjerneceller at smide et 4-on-the-floor beat afsted og droppe det efter 32 takter. Men er det noget særligt? På årets program, synes jeg danske Baime skiller sig ud. Det er organisk og en kende uforudsigeligt, og det er sådan jeg godt kan lide min techno - det skal turde komme helt ned under gulvet og sitre, og det skal turde betjene sig af en vis lydbredde. Mere organisk end Berlinertechno, men mere minimal end Manchester. Det spiller, og sætter gang i den første gode nattefest på årets festival!
 |
| Simon Littauer |
Det er helt klart min indre grej-nørd der spiller ind her, for jeg har det for vildt over folk, der kan spille på modulære synthesizere. Det kan Simon Littauer, og det gør han tirsdag aften på Countdown. Forvent organisk, sprællende, håndspillet techno af bedste skuffe!
33) LUSTER (DK) (indiepop) - Rising, mandag, 20.00.
Sådan cirka hvert andet nummer på det unge danske indieoutfit Lusters selvbetitlede debutplade er helt fantastisk dejlig klassisk solskinsguitarpop med et skud firsermelankoli her og der - særligt 'You've Got The Heat' er simpelthen så fin. Nogle af de andre numre er så til gengæld lidt forgettable, men det går nok. Luster smager af rigtig mange vinkler af dansk undergrund, fra Shy Shy Shy over Fribytterdrømme og Vinnie Who til hele Gents/Barselona/Vellness Plader-lyden, men med en klar hældning imod den guitar-basdrevne lyd, der også af og til smager lidt af 00'er-koryfæer som Figurines og Oh No Ono.
32) OMNI (US) (art-rock/postpunk) - Pavilion, lørdag, 18.15.
Atlanta-bandet Omni fra det über indie-agtige Trouble in Mind Records er et fantastisk krøllet bekendtskab. Af og til lyder de som klassisk skramlet indie a'la DIIV, Woods eller Smith Westerns, men ofte er der skæve indfald, synkoper og fingerspilseksperimenter der lyder af mere lydmæssigt komplekse storebrødre som Deerhunter og Battles. Ret kært, at deres seneste plade hedder Multi-task, for det beskriver meget godt, hvad der foregår musikalsk. Gør klar til blege, nørdede mænd med guitarerne helt oppe under hagen og et vist mål uforudsigelighed.
31) YASUAKI SHIMIZU (JP) (udefinérbart, sorry) - Gloria, fredag, 12.30.
Hold kæft hvor jeg elsker Roskilde for at have knald nok i låget til at booke en japansk saxofonist, der havde hovedparten af sin musikalske produktion i '80erne, men som er blevet kult-agtig på revival-måden med sit genreblandende new wave-ambient-fusion-kraut-pop! Vi har lidt at gøre med en japansk William Onyeabor-historie, med den forskel, at Shimizu-san gerne kommer forbi med sin sax og giver et nummer. Øv for 12.30 på Gloria, men der skal du jo alligevel ikke lave noget, så giv det lige et skud!
30-21: Afrikanske fusioner, krævende lydflader og aarhusiansk acid house.
30) MINYANTA (GM/UK) (afro-elektro) - Gloria, fredag, 16.30.
Der er fuld af gode eksempler på fusion af afrikansk musik og den europæiske elektroniske scene på årets program, og et af de bedste eksempler er Minyanta (tidligere kendt under navnet Susso). Det er ellers en farlig øvelse (congotronics er et godt eksempel på, hvor det er gået galt), men det fungerer, når det bliver sit eget. Og det gør det hos Minyanta, som sine steder bliver lidt kogeren på samme måde som sydamerikansk electronica kan lyde - tænk Dengue Dengue Dengue, Meridien Brothers eller El Leopardo, som lige nøjagtig ikke fik plads på årets top 50 btw.
29) NIHILOXICA (UG) (elektro-buganda) - Apollo, onsdag, 17.15.
Jaer, elektro-buganda var noget jeg fandt på. Men hvordan fanden putter man ellers mødet mellem et par britiske synth-gutter og syv ugandiske percussionister i kasse? Og ja, det var syv percussionister og det er egentlig argument nok for, at det her bliver temmelig hjernedødt, og at du skal sætte et stort, fedt X i dit program, hvis du opfatter dig selv som musikalsk nysgerrig. Det kunne selvfølgelig have været optimalt, hvis det havde været midt om natten, men jeg har det også for grineren over, at halvdelen af festivalen skal stå i kø foran det her, på vej op til X-Factor-Martins 20 år for sene maksimalisme! Det her er bliver dystert, dragende og maksimalistisk på en helt anden og meget fremmed måde.
28) ADDISABABABAND (DK) (ethiojazz) - Rising, søndag, 17.00.
Efter sidste års succesfulde besøg fra The KutiMangoes, forsøger Roskilde sig igen med et dansk outfit, der prøver kræfter med en ret klassisk afrikansk 70'erlyd - denne gang ikke den vestafrikanske afrobeat men, som navnet antyder, en fortolkning af den kraftfulde ethiojazz, der gik sin sejrsgang i Addis Ababa i 60'erne og 70'erne, og igennem mange år er bragt frem i det kontemporære lys på den efterhånden ret lange compilationserie Éthiopiques fra det franske label Buda Musique. Nå, men det var AddisAbabaBand, det skulle handle om, og hvis jeg siger, at vi har at gøre med 13 (!) aarhusianere bevæbnet til tænderne med funkbas, percussion og blæsere, så skal der vel ikke så meget mere overtalelse til at bruge lidt af din søndagseftermiddagsbrandert foran Rising-scenen?
27) MOGWAI (UK) (postrock) - Arena, lørdag, 21.00.
Skotske Mogwai har jeg sgu aldrig rigtig fået hold i. Lige siden jeg begyndte at rippe Sigur Rós-numre på KaZaA for 15 år siden har Mogwai været et naturligt næste postrockskridt. Spilletidspunktet er lidt ærgerligt - havde vi været på den anden side af kl. 23, havde vi snakket en top 20-koncert her. Men kvaliteten hos Mogwai er tårnhøj, og kan godt bære en 21'er. Det var vist det samme slot, New Order lavede magi på for et par år siden (uden musikalsk sammenligning i øvrigt). Jeg tror det kan blive en flot og medrivende koncert, som bestemt byder sig til på en lørdag aften, der er stopfyldt med godter.
26) BEN FROST (AU) (ambient/drone) - Avalon, torsdag, 17.00.
Det er lidt småt med Pitchfork-referencerne i år. Jeg tror, det ellers hæderkronede musikmedie er blevet lidt mindre vigtigt i min musikalske orienteringsproces - Spotify er måske en faktor i dette spil, men mængden af hip hop og r'n'b hos Pitchfork er selvfølgelig også med til at afskrække en instrumentmand som jeg. Hvorom alting er, så vækker det naturligvis genklang hos den kritiske Pitchfork-læser, når australske Ben Frost kan pryde sig med anmelderroste navne som Tim Hecker og Fennesz som top related artists (på Spotify, naturligvis...). Frost har da også selv høstet en enkelt Best New Music for 2014-albummet A U R O R A, der er en voldsom omgang støjende ambient. Det er Frosts output nu generelt, og derfor er det da også røvsygt, at han skal spille på Avalon klokken 17. Giv ham et natteslot på Apollo, så skal du se nogle folk på knapper knalde ud, kan jeg love dig! Der er nok engang tale om musik for det nysgerrige publikum, når Frost giver slip på forvrænget støj, glitrende ambient og dundrende percussion. Tør du?
25) DEBO BAND (ET/US) (ethiojazz/folk) - Avalon, onsdag, 21.30.
Endnu en etiopisk indflydelse, og endnu et band, der er lidt svært at sætte i bås. Vi har at gøre med et velvoksent ensemble på 11 mand, og igen har blæsersektionen en central rolle, men her er også violiner, hamonika og generelt en lidt mere kosmopolitisk vibe. Det smager lidt af balkan-folk, serveret på et solidt, ethiojazz-backbone. Endnu et eksempel på, at bookerne i år har haft et solidt øje mod det østafrikanske, selvom Debo Band trods alt har lavet live-sessions på KEXP, og spillet med store navne som Gogol Bordello. Amadou & Mariam og Grupo Fantasma.
24) GORILLAZ (UK) (lidt af hvert) - Orange, lørdag, 23.00.
Jeg tror det er godt set af Roskilde at lade kl 23-koncerten være den sidste på Orange om lørdagen - så kan festivalens sidste spjæt få lov at foregå på de mindre scener, hvor det alligevel bliver mere intenst. Og det er nok også godt set, at Gorillaz skal have lukketjansen under den orange dug, for når det nu ikke kunne blive Eminem eller Bruno Mars, er Damon Albarn og gutterne det bredest favnende af årets store navne. Jeg har altid syntes, Gorillaz var liiidt kedeligt og middle-of-the-road, selvfølgelig med lyspunkter spredt ud over alle de tre første plader og særligt Demon Days, som nok er den eneste Gorillaz-plade jeg sådan kunne finde på at sætte på, ægte. Den seneste, Humanz, synes jeg til gengæld er noget sjask, og det er klart forventningen om mange af de numre på settet - og minderne om en over-middel-men-heller-ikke-mere koncert i 2010, der skubber Gorillaz lidt ned af listen her. Men det er efterhånden et orkester med en perlerække af større og mindre hits, så det skal nok blive godt!
23) WHEN SAINTS GO MACHINE (DK) (indie-elektro) - Arena, torsdag, 16.00.
Jeg er lidt apatisk omkring When Saints Go Machine-koncerten i år (især efter de er blevet knaldet på Arena kl. 16 - come on!), for deres funklende nattekoncert i 2013 er en af de bedste koncerter, jeg har været til - overhovedet - og det siger efterhånden en hel del. Det er jo et genialt orkester, særligt live, men jeg vil simpelthen hellere se dem i Vega. Det nye materiale fra It's A Mad Love-EP'en er temmelig æterisk og lidt svært at få hold om, men jeg tror nu nok, drengene skal levere.
22) REGELBAU PRESENTS CENTRAL + DJ SPORTS + C.K + MANMADE DEEJAY (DK) (techno/acid house) - Gloria, torsdag, 22.00.
Det er ikke hver dag, Pitchfork får færten af et technolabel fra den aarhusianske undergrund, men det er ikke desto mindre sket for Regelbau, der får tre timer til at få Gloria til at syde med deres firserklingende acid house. Jeg tror sagtens man kunne have smidt dem på Apollo, men Gloria bliver også noget særligt, og selv hvis man skal se Bruno Mars, der jo går på samtidig, kan man med fordel komme forbi og være med den sidste time, hvor festen peaker. Der er en old school grit og en fantastisk organisk houselyd her, og jeg tror det bliver vildt!
21) FIRST AID KIT (SE) (indie-folk) - Orange, torsdag, 16.00.
De svenske søstre i First Aid Kit har været forbi Dyrskuepladsen nogle gange efterhånden, men det er i virkeligheden først de seneste par år, jeg for alvor har hevet fat i dem. Der er gang i noget fremragende melodiskriveri her, og selvom sounden til tider godt kan være en anelse ensformig med lapsteel, er der gæster fra blandt andet Wilco og R.E.M på den nye plade, hvilket indikerer lidt mere tyngde. Det virker noget overcastet at First Aid Kit skal spille Orange, men det er midt på eftermiddagen, og med høj sol kan det blive en rigtig fin koncert, hvor folk sidder på græsset og drikker rosé og hører et par rare svenskere spille stærk folk med en klar countrytwang. Bliver der dårligt vejr, er det dødsens. Vi krydser fingre for førstnævnte!
20-11: Postpunk ad libitum, afrikanske nattefester og lidt til Pitchfork-segmentet.
20) PREOCCUPATIONS (CA) (postpunk) - Pavilion, torsdag, 22.00.
Canadiske Preoccupations, tidligere kendt som Viet Cong, spiller rå og dødsensnærværende postpunk. Nogle af de fine fernisser fra postpunk revival'ens bannerførere som Interpol og Editors er væk, og her er en klar linje direkte fra Joy Division og Sonic Youth - som et brøl fra en desperat Ian Curtis anno 1980. Debutpladen Viet Cong er temmelig støjende, men på de to senere plader er lyden blevet lidt renere og skarpere. Hvis man ikke skal med resten af festivalen til Bruno Mars, er det her en god mulighed - den får helt sikkert fuld slæde.
19) JUANA MOLINA (AR) (folktronica) - Gloria, lørdag, 18.45.
Juana Molina, som i øvrigt helt atypisk er listens eneste sydamerikanske indslag, har efterhånden udgivet seks plader over de seneste knap 20 år, men hun bliver sgu nok aldrig nogen headliner. Mindre kan også gøre det for den skæve argentiner, som virkelig er helt sin egen. Vi har at gøre med relativt minimalistiske kompositioner for elguitar, synthesizer og trommer, tit hvirvlet ind i spøgelseslyde, repetitioner og polyrytmik. Nørdet, kunstlet og forbandet høj kvalitet!
18) NELSON CAN (DK) (postpunk) - Avalon, torsdag, 19.00.
Det er modigt at knalde den danske trio Nelson Can på Avalon, men det er også et fedt skulderklap til tre damer, der spiller forbandet stærk rockmusik. Jeg gider ikke de der sammenligninger med Velvet Volume og Baby in Vain, bare fordi det er tre kvindeorkestre, for Nelson Can ligger et helt andet sted, hvor der er meget mindre skrammel og meget mere tightness. Men hvor er det da fremragende, at dansk rock anno 2018 ikke kender køn - bare lyt til det!
17) SACRED PAWS (UK) (postpunk/highlife) - Pavilion, lørdag, 22.00.
Sacred Paws er simpelthen så herligt et bekendtskab, og jeg håber sådan, de kan fylde en scene med den samme energi, musikken peger i retning af! Vi har at gøre med et par britiske damer, der spiller legesyg og optimistisk post-punk med en klar highlife-nerve. Sammenligningen med spanske Hinds, der brændte Pavilion ned for et par år siden på en magisk onsdag aften, ligger lige for, men Sacred Paws dyrker det skramlede og uperfekte lidt mindre. Det bliver en fest!
16) INTERPOL (US) (postpunk revival) - Orange, torsdag, 19.00.
Gode gamle Interpol - what to say? Det er efterhånden et band, der har været med mig i mange år. Jeg har spillet luftbas til 'Evil', brølet kærlighedsfrustrationer ud til 'The Heinrich Maneuver' og skruet helt op og flænset mine øregange til 'Lights'. Men Orange scene anno 2018 virker som et mærkeligt match til en flok mørkemænd, der som få andre inkarnerer lyden af New York lige efter årtusindskiftet. Koncerten på Arena for fire år siden var god uden at være prangende, men så igen - nogle gange får en tur på Orange også øjnene op hos fastliggerpublikummet, og både Turn On The Bright Lights og Antics fra henholdsvis 2002 og 2004 er nyklassikere, og stadig centrale dele af setlisten. Men kunne der ikke have været lidt mørkere?
15) KALI UCHIS (US/CO) (r'n'b) - Apollo, lørdag, 15.00.
Hvert år er der en kunstner eller to, der trodser et træls spilletidspunkt og smider en kæmpefest et eller andet sted om eftermiddagen. Anderson .Paak i 2016 og Omar Souleyman et par år tidligere ligger lige for, og i år ligger mine penge på colombiansk-amerikanske Kali Uchis. Der er masser af star power, lækre grooves og hitpotentiale her, og hvis man ved, hvor svært jeg har det med r'n'b, så er det et kæmpe skulderklap, at Kali Uchis ligger nummer 15 her - men der er også solide funk-nik i basgangene! Det her tror jeg bliver muligheden for at fange et stjerneskud, inden hun bliver rigtig stor, så kom ud af fjerene, selvom det er kl. 15!
14) BCUC (ZA) (afro-funk) - Pavilion, onsdag, 00.15.
Det er yderst sjældent, Roskilde haler en kunstner tilbage to år i træk (hvis det da ikke er Damon Albarn eller The Minds of 99...), men det er ikke desto mindre tilfældet med sydafrikanske BCUC, der lavede Gloria om til en heksekedel sidste sommer. I år er de blevet opgraderet til Pavilion onsdag nat, og det virker helt perfekt - det bliver vildt!
13) ST. VINCENT (US) (indierock) - Arena, onsdag, 20.30.
Åh, Annie Clark, bliver du og jeg nogensinde ægte venner? Under St. Vincent-navnet har denne efterhånden 35-årige amerikanske kvinde udgivet absurd anmelderroste plader som Actor (2009), Strange Mercy (2011) og St. Vincent (2014), der alle opnåede Best New Music-mærkatet hos Pitchfork. Og vi ér dybt i Pitchfork-segmentet her, med nik til Sufjan Stevens, Yeah Yeah Yeahs og Dirty Projectors. Skæv, eksperimenterende og kraftfuld indie med en klar politisk åre. Jeg har aldrig egentlig altid haft det lidt blandet med St. Vincent på plade, men kvaliteten er ubestridt, og jeg tror det er på tide, vi mødes live.
12) TUNE-YARDS (US) (indie/electropop) - Avalon, torsdag, 15.00.
Der er løbet meget vand under broen siden den vidunderlige Merrill Garbus brød igennem lydmuren som tUnE-yArDs med det spruttende og excentriske w h o k i l l-album i 2011 (8.8 på Pitchfork). Lige siden da har hun været i stald hos det navnkundige indie-label 4AD, hvor hun deler plads med navne som Deerhunter, Future Islands, Grimes og The National. Garbus har alle dage været en legesyg dame, og på hendes nyeste plade, I can feel you creep into my private life, går hun navne som Chromeo og Hot Chip i bedene med bastung synthpop. Kættersk, ville nogen mene, men man skal jo også flytte sig lidt, og jeg tror, det markante højresving kan gøre eksperimenterne tilgængelige for et bredere publikum. Sidst hun var her i 2012 var det et festligt sammensurium af lyd og humør, så jeg glæder mig!
11) BITORI (CV) (funaná) - Pavilion, torsdag, 02.00.
For et par år siden introducerede Ferro Gaita Roskilde-publikumet for den særlige og yderst dansable kapverdeanske funaná-lyd. Jeg var desværre ikke til stede, men heldigvis er der god mulighed for at tage revanche, når næsten 80-årige Victor Tavares, bedre kendt som Bitori, spiller op til dans med sin harmonika. Det sker midt om natten på Pavilion, så Roskilde må se en vild natteseance for sig. Hvis du ikke gider se Nephew spille noget, vi kender, så kom med herned!
10-6: Pulserende ambient, en nysgerrig legeonkel og dansk synthrock fra to årtier.
10) KELLY LEE OWENS (UK) (techno/ambient) - Gloria, lørdag, 00.30.
Det er ikke noget tilfælde, at waliseren Kelly Lee Owens er signet på det norske Smalltown Supersound-label - der er nemlig ikke så langt til lyden af Lindstrøm, Prins Thomas og Bjørn Torskes drømmende technolyd. Owens er dog alligevel lidt tungere og mere britisk, og det kommer til at klæde Gloria forbandet godt at blive suget ind i sådan et univers lørdag nat. Forvent et opslugende spænd mellem Laurel Halo'sk drømmepop og minimalistiske krautbeats.
9) VETO (DK) (synthrock) - Arena, lørdag, 19.00.
Selvom aarhusianske VETO både har spillet Arena og Orange tidligere, virker det lidt modigt at smide dem ind i Arenas kæmperum nu, hvor deres synthrockende sejrsgang ligger små ti år tilbage. I slutningen af 00'erne var det umuligt at undgå VETO, og for rigtig mange af os, der nærmer os de 30, er Troels Abrahamsen og resten af holdet virkelig et soundtrack til de sene teenageår. Vi kommer helt sikkert til at stå mange og håbe på gamle favoritter som 'It's A Test' og 'We Are Not Your Friends'. Det bliver et sindssygt dejligt gensyn, og selvom det nye materiale ikke er helt lige så slagkraftigt som det gamle, har vi at gøre med et band, der i sin storhedstid var et af Danmarks allerbedste liveorkestre - mon ikke de stadig kan lidt?
8) FOUR TET (UK) (ambient/house) - Apollo, fredag, 00.00.
Kieran Hebden, bedre kendt som Four Tet, har været en af de vigtigste kunstnere på ambient- og indietronica-scenen de seneste 20 år, og har med både sit solomateriale og sine utallige remixes været svær at komme udenom. Slægtskabet med ikoner som Boards of Canada og Aphex Twin er ofte tydeligt, og ellers bevæger vi os i det samme territorie som Caribou, Gold Panda, Floating Points og Mount Kimbie: Organiske og smukke lydflader, brudt fra tid til anden af støjende spark og omhyggelige beateksplosioner. Gå på Youtube og tjek nogle sessions ud. Det bliver en fredag nat, hvor det bliver forbandet svært at vælge - fire af mine top 10-kunstnere går nemlig på indenfor to timer, og det er helt klart årets største dilemma, at Four Tet spiller præcis samtidig som...
7) DAVID BYRNE (US) (new wave) - Arena, fredag, 00.00.
... David Byrne, den legesyge og altid nysgerrige frontmand for legendariske Talking Heads, som nok er lidt at et connoisseurband, men samtidig har haft en vild indflydelse på moderne musik. Siden har Byrne fortsat med at undersøge og eksperimentere med funk, afrobeat, punk og poplyde. På Arena forventer jeg et mix af nyt materiale og en del hits fra Talking Heads-tiden, og så tror jeg, Byrne har et stort og afsindigt velspillende band med sig. Jeg tror det bliver en helt fantastisk musikoplevelse!
6) THE MINDS OF 99 (DK) (synthrock) - Orange, fredag, 19.00.
The Minds of 99 har været allevegne de sidste 3-4 år, og tog turen fra Rising i 2014 over Orange-åbningskoncerten i 2015 til nattefest på Arena i 2016. Og ja, det er relevant at have frederiksbergdrengene på plakaten igen i 2018, for de har fornyet sig selv på tredje plade, Solkongen, som måske ikke har helt den samme vilde energi som de to første, men til gengæld bevæger sig i nye spændende retninger. Der er et par missere på hver plade, men der er også en afsindig mængde stærke numre, lige fra smæk for skillingen på numre som 'Rav' og 'Ma Cherie Bon Bon' til smukke eskapader som 'Solkongen' og den tindrende 'Ud Af Min Krop'. Nogle gange skal man gøre sig umage og fange tingene mens de sker - det har jeg været for dårlig til. Jeg kom midtvejs i nattekoncerten for to år siden, jeg har ikke været til nogen af de vilde ture i Vega, på Stengade eller på andre af de små spillesteder, jeg prøver at få halen af raketten med nu - Orange kl. 19 er et forbandet tidspunkt, men jeg er sikker på, at The Minds of 99 på toppen af karrieren selvfølgelig kan løfte det!
5-1: Mørkemænd, funkreferencer og stenhård svensker.
5) MASSIVE ATTACK (UK) (triphop) - Orange, fredag, 01.00.
... og lad det være sagt med det samme, at legendariske og stilsikre Massive Attack kommer forbandet meget i klemme den der fredag nat! David Byrne og Four Tet en time før, og Fever Ray en time efter. Sjældent har jeg haft så mange topnavne oven i hinanden, og for mig bliver det nok udslagsgivende, at jeg var til en formidabel Massive Attack-koncert for et par år siden i Tap1, og så selvfølgelig at det altid er federe at se to hele koncerter end tre halve. Men for alle andre: Overvej virkelig seriøst, hvad du bruger din fredag aften på! Massive Attack er mestre udi dyster, stemningsskabende kuldegysninger af det der helt særlige halvfemsermøde mellem sorte beats, synthflader og gyngende bas, som særligt i Bristol blomstrede til en unik lyd!
4) BRUNO MARS (US) (pop) - Orange, torsdag, 22.00.
Store amerikanske popstjerner har en dårlig historik på Orange. Det var kedeligt da Pharrell var forbi, det var vildt overvurderet med Rihanna, og Nicki Minaj? Don't even mention it! Så hvorfor bliver Bruno Mars anderledes? Ja, jeg ved det ikke, og det er altid et gamble - det er Orange scene jo ofte - men jeg tror faktisk, der er en chance for, at det her bliver en popfest med en vis musikalitet, og måske endda et band, der spiller på instrumenter, ja, måske endda nogen blæsere og sager? Fingers crossed!
3) ANDERSON .PAAK & THE FREE NATIONALS (US) (funk/hiphop) - Arena, lørdag, 01.30.
Jeg tror det er godt set at lade Anderson .Paak lukke og slukke på Arena. Han gjorde i hvert fald det umulige for et par år siden, og lavede en fest på Apollo først på eftermiddagen. Her har vi at gøre med en ung mand med uomtvistelig musikalitet, og det er sgu tit en fordel. Hvis han kan løfte det store rum, uden at det bliver laveste fællesnævner og en masse råberi, så kan det blive ganske fantastisk!
2) NICK CAVE & THE BAD SEEDS (AU) (rock) - Orange, fredag, 22.00.
Shit hvor jeg glæder mig til at se Nick Cave spille solen ned fredag aften. Han er klart en af de kunstnere, der efterhånde står højest på min bucket list, særligt på ryggen af de to seneste plader, Push The Sky Away og Skeleton Tree, som skubber balladerne, dystre stemninger og smukke kompositioner frem i forreste række. Jeg tror, det bliver en fejende flot koncert.
1) FEVER RAY (SE) (elektropop/electronica) - Arena, fredag, 02.00.
Det er vildt nok, at fem kunstnere på årets top 10 går på fredag mellem 22 og 02. Det bliver nogen crazy timer, og diamanten for enden af vejen er Karin Dreijer Andersson, bedre kendt som Fever Ray, og selvfølgelig også kendt som den ene halvdel 00'ernes måske vigtigste elektroniske artist overhovedet, The Knife. Glem alt om at koncerten i 2009 var martret i dårlig lyd, og at The Knifes tour bag Shaking The Habitual var kontorversiel og sine steder hadet - Fever Ray rydder anmelderforsiderne med sit nye show, der har hovedvægt på den skæve og legesyge Plunge-plade fra i år, suppleret af de dystre og smukke stemningsbilleder fra debutpladen. På den måde er Dreijer et ekko af sit output med The Knife - debutpladen, Fever Ray, føles sine steder som et ekko fra mesterværket Silent Shout, mens Plunge både i lyd og kønspolitisk tematik er nært beslægtet med førnævnte Shaking The Habitual. Vi har at gøre med en kompromisløs kunstner med noget på hjerte, og klokken 2 på Arena bliver det for sindssygt!
De 50 på programmet:
Søndag:
17.00: AddisAbabaBand (Rising)
23.00: Baime (Countdown)
Mandag:
14.00: Gurli Octavia (Rising)
20.00: Luster (Rising)
Tirsdag:
18.30: Jakob Ogawa (Rising)
21.30: Simon Littauer (Countdown)
Onsdag:
17.15: Nihiloxica (Apollo)
20.15: I'm With Her (Pavilion)
20.30: St. Vincent (Arena)
00.00: Nine Inch Nails (Arena)
00.15: BCUC (Pavilion)
Torsdag:
12.00: Turbolens (Pavilion)
12.30: Haley Heynderickx (Gloria)
15.00: tUnE-yArDs (Avalon)
16.00: First Aid Kit (Orange) + When Saints Go Machine (Arena)
17.00: Ben Frost (Avalon)
19.00: Interpol (Orange) + Nelson Can (Avalon)
22.00: Bruno Mars (Orange) + Preoccupations (Pavilion) + Regelbau (Gloria)
01.00: Nephew (Orange)
02.00: My Bloody Valentine (Arena) + Bitori (Pavilion)
Fredag:
12.30: Yasuaki Shimizu (Gloria)
16.30: Minyanta (Gloria)
19.00: The Minds of 99 (Orange)
20.15: (Sandy) Alex G (Pavilion)
21.00: Bisse (Avalon)
22.00: Nick Cave & The Bad Seeds (Orange) + Sandunes (Gloria)
00.00: David Byrne (Arena) + Four Tet (Apollo)
01.00: Massive Attack (Orange) + Otim Alpha (Gloria)
02.00: Fever Ray (Arena)
Lørdag:
15.00: Kali Uchis (Apollo)
18.15: Omni (Pavilion)
18.45: Juana Molina (Gloria)
19.00: VETO (Arena) + Kedr Liviansky (Apollo)
21.00: Mogwai (Arena)
21.30: Sigrid (Avalon)
22.00: Sacred Paws (Pavilion)
23.00: Gorillaz (Orange)
00.30: Kelly Lee Owens (Gloria)
01.30: Anderson .Paak & The Free Nationals (Arena)
02.00: Mike Skinner & Murkage presents Tonga (Apollo)
Skotske Mogwai har jeg sgu aldrig rigtig fået hold i. Lige siden jeg begyndte at rippe Sigur Rós-numre på KaZaA for 15 år siden har Mogwai været et naturligt næste postrockskridt. Spilletidspunktet er lidt ærgerligt - havde vi været på den anden side af kl. 23, havde vi snakket en top 20-koncert her. Men kvaliteten hos Mogwai er tårnhøj, og kan godt bære en 21'er. Det var vist det samme slot, New Order lavede magi på for et par år siden (uden musikalsk sammenligning i øvrigt). Jeg tror det kan blive en flot og medrivende koncert, som bestemt byder sig til på en lørdag aften, der er stopfyldt med godter.
26) BEN FROST (AU) (ambient/drone) - Avalon, torsdag, 17.00.
Det er lidt småt med Pitchfork-referencerne i år. Jeg tror, det ellers hæderkronede musikmedie er blevet lidt mindre vigtigt i min musikalske orienteringsproces - Spotify er måske en faktor i dette spil, men mængden af hip hop og r'n'b hos Pitchfork er selvfølgelig også med til at afskrække en instrumentmand som jeg. Hvorom alting er, så vækker det naturligvis genklang hos den kritiske Pitchfork-læser, når australske Ben Frost kan pryde sig med anmelderroste navne som Tim Hecker og Fennesz som top related artists (på Spotify, naturligvis...). Frost har da også selv høstet en enkelt Best New Music for 2014-albummet A U R O R A, der er en voldsom omgang støjende ambient. Det er Frosts output nu generelt, og derfor er det da også røvsygt, at han skal spille på Avalon klokken 17. Giv ham et natteslot på Apollo, så skal du se nogle folk på knapper knalde ud, kan jeg love dig! Der er nok engang tale om musik for det nysgerrige publikum, når Frost giver slip på forvrænget støj, glitrende ambient og dundrende percussion. Tør du?
 |
| Debo Band |
Endnu en etiopisk indflydelse, og endnu et band, der er lidt svært at sætte i bås. Vi har at gøre med et velvoksent ensemble på 11 mand, og igen har blæsersektionen en central rolle, men her er også violiner, hamonika og generelt en lidt mere kosmopolitisk vibe. Det smager lidt af balkan-folk, serveret på et solidt, ethiojazz-backbone. Endnu et eksempel på, at bookerne i år har haft et solidt øje mod det østafrikanske, selvom Debo Band trods alt har lavet live-sessions på KEXP, og spillet med store navne som Gogol Bordello. Amadou & Mariam og Grupo Fantasma.
24) GORILLAZ (UK) (lidt af hvert) - Orange, lørdag, 23.00.
Jeg tror det er godt set af Roskilde at lade kl 23-koncerten være den sidste på Orange om lørdagen - så kan festivalens sidste spjæt få lov at foregå på de mindre scener, hvor det alligevel bliver mere intenst. Og det er nok også godt set, at Gorillaz skal have lukketjansen under den orange dug, for når det nu ikke kunne blive Eminem eller Bruno Mars, er Damon Albarn og gutterne det bredest favnende af årets store navne. Jeg har altid syntes, Gorillaz var liiidt kedeligt og middle-of-the-road, selvfølgelig med lyspunkter spredt ud over alle de tre første plader og særligt Demon Days, som nok er den eneste Gorillaz-plade jeg sådan kunne finde på at sætte på, ægte. Den seneste, Humanz, synes jeg til gengæld er noget sjask, og det er klart forventningen om mange af de numre på settet - og minderne om en over-middel-men-heller-ikke-mere koncert i 2010, der skubber Gorillaz lidt ned af listen her. Men det er efterhånden et orkester med en perlerække af større og mindre hits, så det skal nok blive godt!
23) WHEN SAINTS GO MACHINE (DK) (indie-elektro) - Arena, torsdag, 16.00.
Jeg er lidt apatisk omkring When Saints Go Machine-koncerten i år (især efter de er blevet knaldet på Arena kl. 16 - come on!), for deres funklende nattekoncert i 2013 er en af de bedste koncerter, jeg har været til - overhovedet - og det siger efterhånden en hel del. Det er jo et genialt orkester, særligt live, men jeg vil simpelthen hellere se dem i Vega. Det nye materiale fra It's A Mad Love-EP'en er temmelig æterisk og lidt svært at få hold om, men jeg tror nu nok, drengene skal levere.
22) REGELBAU PRESENTS CENTRAL + DJ SPORTS + C.K + MANMADE DEEJAY (DK) (techno/acid house) - Gloria, torsdag, 22.00.
Det er ikke hver dag, Pitchfork får færten af et technolabel fra den aarhusianske undergrund, men det er ikke desto mindre sket for Regelbau, der får tre timer til at få Gloria til at syde med deres firserklingende acid house. Jeg tror sagtens man kunne have smidt dem på Apollo, men Gloria bliver også noget særligt, og selv hvis man skal se Bruno Mars, der jo går på samtidig, kan man med fordel komme forbi og være med den sidste time, hvor festen peaker. Der er en old school grit og en fantastisk organisk houselyd her, og jeg tror det bliver vildt!
21) FIRST AID KIT (SE) (indie-folk) - Orange, torsdag, 16.00.
De svenske søstre i First Aid Kit har været forbi Dyrskuepladsen nogle gange efterhånden, men det er i virkeligheden først de seneste par år, jeg for alvor har hevet fat i dem. Der er gang i noget fremragende melodiskriveri her, og selvom sounden til tider godt kan være en anelse ensformig med lapsteel, er der gæster fra blandt andet Wilco og R.E.M på den nye plade, hvilket indikerer lidt mere tyngde. Det virker noget overcastet at First Aid Kit skal spille Orange, men det er midt på eftermiddagen, og med høj sol kan det blive en rigtig fin koncert, hvor folk sidder på græsset og drikker rosé og hører et par rare svenskere spille stærk folk med en klar countrytwang. Bliver der dårligt vejr, er det dødsens. Vi krydser fingre for førstnævnte!
20-11: Postpunk ad libitum, afrikanske nattefester og lidt til Pitchfork-segmentet.
20) PREOCCUPATIONS (CA) (postpunk) - Pavilion, torsdag, 22.00.
Canadiske Preoccupations, tidligere kendt som Viet Cong, spiller rå og dødsensnærværende postpunk. Nogle af de fine fernisser fra postpunk revival'ens bannerførere som Interpol og Editors er væk, og her er en klar linje direkte fra Joy Division og Sonic Youth - som et brøl fra en desperat Ian Curtis anno 1980. Debutpladen Viet Cong er temmelig støjende, men på de to senere plader er lyden blevet lidt renere og skarpere. Hvis man ikke skal med resten af festivalen til Bruno Mars, er det her en god mulighed - den får helt sikkert fuld slæde.
19) JUANA MOLINA (AR) (folktronica) - Gloria, lørdag, 18.45.
Juana Molina, som i øvrigt helt atypisk er listens eneste sydamerikanske indslag, har efterhånden udgivet seks plader over de seneste knap 20 år, men hun bliver sgu nok aldrig nogen headliner. Mindre kan også gøre det for den skæve argentiner, som virkelig er helt sin egen. Vi har at gøre med relativt minimalistiske kompositioner for elguitar, synthesizer og trommer, tit hvirvlet ind i spøgelseslyde, repetitioner og polyrytmik. Nørdet, kunstlet og forbandet høj kvalitet!
18) NELSON CAN (DK) (postpunk) - Avalon, torsdag, 19.00.
Det er modigt at knalde den danske trio Nelson Can på Avalon, men det er også et fedt skulderklap til tre damer, der spiller forbandet stærk rockmusik. Jeg gider ikke de der sammenligninger med Velvet Volume og Baby in Vain, bare fordi det er tre kvindeorkestre, for Nelson Can ligger et helt andet sted, hvor der er meget mindre skrammel og meget mere tightness. Men hvor er det da fremragende, at dansk rock anno 2018 ikke kender køn - bare lyt til det!
 |
| Sacred Paws |
Sacred Paws er simpelthen så herligt et bekendtskab, og jeg håber sådan, de kan fylde en scene med den samme energi, musikken peger i retning af! Vi har at gøre med et par britiske damer, der spiller legesyg og optimistisk post-punk med en klar highlife-nerve. Sammenligningen med spanske Hinds, der brændte Pavilion ned for et par år siden på en magisk onsdag aften, ligger lige for, men Sacred Paws dyrker det skramlede og uperfekte lidt mindre. Det bliver en fest!
16) INTERPOL (US) (postpunk revival) - Orange, torsdag, 19.00.
Gode gamle Interpol - what to say? Det er efterhånden et band, der har været med mig i mange år. Jeg har spillet luftbas til 'Evil', brølet kærlighedsfrustrationer ud til 'The Heinrich Maneuver' og skruet helt op og flænset mine øregange til 'Lights'. Men Orange scene anno 2018 virker som et mærkeligt match til en flok mørkemænd, der som få andre inkarnerer lyden af New York lige efter årtusindskiftet. Koncerten på Arena for fire år siden var god uden at være prangende, men så igen - nogle gange får en tur på Orange også øjnene op hos fastliggerpublikummet, og både Turn On The Bright Lights og Antics fra henholdsvis 2002 og 2004 er nyklassikere, og stadig centrale dele af setlisten. Men kunne der ikke have været lidt mørkere?
15) KALI UCHIS (US/CO) (r'n'b) - Apollo, lørdag, 15.00.
Hvert år er der en kunstner eller to, der trodser et træls spilletidspunkt og smider en kæmpefest et eller andet sted om eftermiddagen. Anderson .Paak i 2016 og Omar Souleyman et par år tidligere ligger lige for, og i år ligger mine penge på colombiansk-amerikanske Kali Uchis. Der er masser af star power, lækre grooves og hitpotentiale her, og hvis man ved, hvor svært jeg har det med r'n'b, så er det et kæmpe skulderklap, at Kali Uchis ligger nummer 15 her - men der er også solide funk-nik i basgangene! Det her tror jeg bliver muligheden for at fange et stjerneskud, inden hun bliver rigtig stor, så kom ud af fjerene, selvom det er kl. 15!
14) BCUC (ZA) (afro-funk) - Pavilion, onsdag, 00.15.
Det er yderst sjældent, Roskilde haler en kunstner tilbage to år i træk (hvis det da ikke er Damon Albarn eller The Minds of 99...), men det er ikke desto mindre tilfældet med sydafrikanske BCUC, der lavede Gloria om til en heksekedel sidste sommer. I år er de blevet opgraderet til Pavilion onsdag nat, og det virker helt perfekt - det bliver vildt!
13) ST. VINCENT (US) (indierock) - Arena, onsdag, 20.30.
Åh, Annie Clark, bliver du og jeg nogensinde ægte venner? Under St. Vincent-navnet har denne efterhånden 35-årige amerikanske kvinde udgivet absurd anmelderroste plader som Actor (2009), Strange Mercy (2011) og St. Vincent (2014), der alle opnåede Best New Music-mærkatet hos Pitchfork. Og vi ér dybt i Pitchfork-segmentet her, med nik til Sufjan Stevens, Yeah Yeah Yeahs og Dirty Projectors. Skæv, eksperimenterende og kraftfuld indie med en klar politisk åre. Jeg har aldrig egentlig altid haft det lidt blandet med St. Vincent på plade, men kvaliteten er ubestridt, og jeg tror det er på tide, vi mødes live.
 |
| tUnE-yArDs |
Der er løbet meget vand under broen siden den vidunderlige Merrill Garbus brød igennem lydmuren som tUnE-yArDs med det spruttende og excentriske w h o k i l l-album i 2011 (8.8 på Pitchfork). Lige siden da har hun været i stald hos det navnkundige indie-label 4AD, hvor hun deler plads med navne som Deerhunter, Future Islands, Grimes og The National. Garbus har alle dage været en legesyg dame, og på hendes nyeste plade, I can feel you creep into my private life, går hun navne som Chromeo og Hot Chip i bedene med bastung synthpop. Kættersk, ville nogen mene, men man skal jo også flytte sig lidt, og jeg tror, det markante højresving kan gøre eksperimenterne tilgængelige for et bredere publikum. Sidst hun var her i 2012 var det et festligt sammensurium af lyd og humør, så jeg glæder mig!
11) BITORI (CV) (funaná) - Pavilion, torsdag, 02.00.
For et par år siden introducerede Ferro Gaita Roskilde-publikumet for den særlige og yderst dansable kapverdeanske funaná-lyd. Jeg var desværre ikke til stede, men heldigvis er der god mulighed for at tage revanche, når næsten 80-årige Victor Tavares, bedre kendt som Bitori, spiller op til dans med sin harmonika. Det sker midt om natten på Pavilion, så Roskilde må se en vild natteseance for sig. Hvis du ikke gider se Nephew spille noget, vi kender, så kom med herned!
10-6: Pulserende ambient, en nysgerrig legeonkel og dansk synthrock fra to årtier.
10) KELLY LEE OWENS (UK) (techno/ambient) - Gloria, lørdag, 00.30.
Det er ikke noget tilfælde, at waliseren Kelly Lee Owens er signet på det norske Smalltown Supersound-label - der er nemlig ikke så langt til lyden af Lindstrøm, Prins Thomas og Bjørn Torskes drømmende technolyd. Owens er dog alligevel lidt tungere og mere britisk, og det kommer til at klæde Gloria forbandet godt at blive suget ind i sådan et univers lørdag nat. Forvent et opslugende spænd mellem Laurel Halo'sk drømmepop og minimalistiske krautbeats.
9) VETO (DK) (synthrock) - Arena, lørdag, 19.00.
Selvom aarhusianske VETO både har spillet Arena og Orange tidligere, virker det lidt modigt at smide dem ind i Arenas kæmperum nu, hvor deres synthrockende sejrsgang ligger små ti år tilbage. I slutningen af 00'erne var det umuligt at undgå VETO, og for rigtig mange af os, der nærmer os de 30, er Troels Abrahamsen og resten af holdet virkelig et soundtrack til de sene teenageår. Vi kommer helt sikkert til at stå mange og håbe på gamle favoritter som 'It's A Test' og 'We Are Not Your Friends'. Det bliver et sindssygt dejligt gensyn, og selvom det nye materiale ikke er helt lige så slagkraftigt som det gamle, har vi at gøre med et band, der i sin storhedstid var et af Danmarks allerbedste liveorkestre - mon ikke de stadig kan lidt?
8) FOUR TET (UK) (ambient/house) - Apollo, fredag, 00.00.
Kieran Hebden, bedre kendt som Four Tet, har været en af de vigtigste kunstnere på ambient- og indietronica-scenen de seneste 20 år, og har med både sit solomateriale og sine utallige remixes været svær at komme udenom. Slægtskabet med ikoner som Boards of Canada og Aphex Twin er ofte tydeligt, og ellers bevæger vi os i det samme territorie som Caribou, Gold Panda, Floating Points og Mount Kimbie: Organiske og smukke lydflader, brudt fra tid til anden af støjende spark og omhyggelige beateksplosioner. Gå på Youtube og tjek nogle sessions ud. Det bliver en fredag nat, hvor det bliver forbandet svært at vælge - fire af mine top 10-kunstnere går nemlig på indenfor to timer, og det er helt klart årets største dilemma, at Four Tet spiller præcis samtidig som...
 |
| David Byrne |
... David Byrne, den legesyge og altid nysgerrige frontmand for legendariske Talking Heads, som nok er lidt at et connoisseurband, men samtidig har haft en vild indflydelse på moderne musik. Siden har Byrne fortsat med at undersøge og eksperimentere med funk, afrobeat, punk og poplyde. På Arena forventer jeg et mix af nyt materiale og en del hits fra Talking Heads-tiden, og så tror jeg, Byrne har et stort og afsindigt velspillende band med sig. Jeg tror det bliver en helt fantastisk musikoplevelse!
The Minds of 99 har været allevegne de sidste 3-4 år, og tog turen fra Rising i 2014 over Orange-åbningskoncerten i 2015 til nattefest på Arena i 2016. Og ja, det er relevant at have frederiksbergdrengene på plakaten igen i 2018, for de har fornyet sig selv på tredje plade, Solkongen, som måske ikke har helt den samme vilde energi som de to første, men til gengæld bevæger sig i nye spændende retninger. Der er et par missere på hver plade, men der er også en afsindig mængde stærke numre, lige fra smæk for skillingen på numre som 'Rav' og 'Ma Cherie Bon Bon' til smukke eskapader som 'Solkongen' og den tindrende 'Ud Af Min Krop'. Nogle gange skal man gøre sig umage og fange tingene mens de sker - det har jeg været for dårlig til. Jeg kom midtvejs i nattekoncerten for to år siden, jeg har ikke været til nogen af de vilde ture i Vega, på Stengade eller på andre af de små spillesteder, jeg prøver at få halen af raketten med nu - Orange kl. 19 er et forbandet tidspunkt, men jeg er sikker på, at The Minds of 99 på toppen af karrieren selvfølgelig kan løfte det!
5-1: Mørkemænd, funkreferencer og stenhård svensker.
 |
| Massive Attack |
... og lad det være sagt med det samme, at legendariske og stilsikre Massive Attack kommer forbandet meget i klemme den der fredag nat! David Byrne og Four Tet en time før, og Fever Ray en time efter. Sjældent har jeg haft så mange topnavne oven i hinanden, og for mig bliver det nok udslagsgivende, at jeg var til en formidabel Massive Attack-koncert for et par år siden i Tap1, og så selvfølgelig at det altid er federe at se to hele koncerter end tre halve. Men for alle andre: Overvej virkelig seriøst, hvad du bruger din fredag aften på! Massive Attack er mestre udi dyster, stemningsskabende kuldegysninger af det der helt særlige halvfemsermøde mellem sorte beats, synthflader og gyngende bas, som særligt i Bristol blomstrede til en unik lyd!
4) BRUNO MARS (US) (pop) - Orange, torsdag, 22.00.
Store amerikanske popstjerner har en dårlig historik på Orange. Det var kedeligt da Pharrell var forbi, det var vildt overvurderet med Rihanna, og Nicki Minaj? Don't even mention it! Så hvorfor bliver Bruno Mars anderledes? Ja, jeg ved det ikke, og det er altid et gamble - det er Orange scene jo ofte - men jeg tror faktisk, der er en chance for, at det her bliver en popfest med en vis musikalitet, og måske endda et band, der spiller på instrumenter, ja, måske endda nogen blæsere og sager? Fingers crossed!
 |
| Anderson .Paak |
Jeg tror det er godt set at lade Anderson .Paak lukke og slukke på Arena. Han gjorde i hvert fald det umulige for et par år siden, og lavede en fest på Apollo først på eftermiddagen. Her har vi at gøre med en ung mand med uomtvistelig musikalitet, og det er sgu tit en fordel. Hvis han kan løfte det store rum, uden at det bliver laveste fællesnævner og en masse råberi, så kan det blive ganske fantastisk!
2) NICK CAVE & THE BAD SEEDS (AU) (rock) - Orange, fredag, 22.00.
Shit hvor jeg glæder mig til at se Nick Cave spille solen ned fredag aften. Han er klart en af de kunstnere, der efterhånde står højest på min bucket list, særligt på ryggen af de to seneste plader, Push The Sky Away og Skeleton Tree, som skubber balladerne, dystre stemninger og smukke kompositioner frem i forreste række. Jeg tror, det bliver en fejende flot koncert.
 |
| Fever Ray |
Det er vildt nok, at fem kunstnere på årets top 10 går på fredag mellem 22 og 02. Det bliver nogen crazy timer, og diamanten for enden af vejen er Karin Dreijer Andersson, bedre kendt som Fever Ray, og selvfølgelig også kendt som den ene halvdel 00'ernes måske vigtigste elektroniske artist overhovedet, The Knife. Glem alt om at koncerten i 2009 var martret i dårlig lyd, og at The Knifes tour bag Shaking The Habitual var kontorversiel og sine steder hadet - Fever Ray rydder anmelderforsiderne med sit nye show, der har hovedvægt på den skæve og legesyge Plunge-plade fra i år, suppleret af de dystre og smukke stemningsbilleder fra debutpladen. På den måde er Dreijer et ekko af sit output med The Knife - debutpladen, Fever Ray, føles sine steder som et ekko fra mesterværket Silent Shout, mens Plunge både i lyd og kønspolitisk tematik er nært beslægtet med førnævnte Shaking The Habitual. Vi har at gøre med en kompromisløs kunstner med noget på hjerte, og klokken 2 på Arena bliver det for sindssygt!
De 50 på programmet:
Søndag:
17.00: AddisAbabaBand (Rising)
23.00: Baime (Countdown)
Mandag:
14.00: Gurli Octavia (Rising)
20.00: Luster (Rising)
Tirsdag:
18.30: Jakob Ogawa (Rising)
21.30: Simon Littauer (Countdown)
Onsdag:
17.15: Nihiloxica (Apollo)
20.15: I'm With Her (Pavilion)
20.30: St. Vincent (Arena)
00.00: Nine Inch Nails (Arena)
00.15: BCUC (Pavilion)
Torsdag:
12.00: Turbolens (Pavilion)
12.30: Haley Heynderickx (Gloria)
15.00: tUnE-yArDs (Avalon)
16.00: First Aid Kit (Orange) + When Saints Go Machine (Arena)
17.00: Ben Frost (Avalon)
19.00: Interpol (Orange) + Nelson Can (Avalon)
22.00: Bruno Mars (Orange) + Preoccupations (Pavilion) + Regelbau (Gloria)
01.00: Nephew (Orange)
02.00: My Bloody Valentine (Arena) + Bitori (Pavilion)
Fredag:
12.30: Yasuaki Shimizu (Gloria)
16.30: Minyanta (Gloria)
19.00: The Minds of 99 (Orange)
20.15: (Sandy) Alex G (Pavilion)
21.00: Bisse (Avalon)
22.00: Nick Cave & The Bad Seeds (Orange) + Sandunes (Gloria)
00.00: David Byrne (Arena) + Four Tet (Apollo)
01.00: Massive Attack (Orange) + Otim Alpha (Gloria)
02.00: Fever Ray (Arena)
Lørdag:
15.00: Kali Uchis (Apollo)
18.15: Omni (Pavilion)
18.45: Juana Molina (Gloria)
19.00: VETO (Arena) + Kedr Liviansky (Apollo)
21.00: Mogwai (Arena)
21.30: Sigrid (Avalon)
22.00: Sacred Paws (Pavilion)
23.00: Gorillaz (Orange)
00.30: Kelly Lee Owens (Gloria)
01.30: Anderson .Paak & The Free Nationals (Arena)
02.00: Mike Skinner & Murkage presents Tonga (Apollo)
